|
|
Mesterrækken: U15-2 mod Vordingborg
Fodbold er et dejligt spil. Man kan dog ikke altid regne med at det bedste hold vinder. Nogle gange kan et hold spille nok så god fodbold, men mangler der lige de sidste held i det øjeblik, hvor bolden skal ekspederes i kassen, vinder man ikke kampe. Omvendt kan et hold der knap får udført et organiseret opspil, alligevel tilspille sig løse chancer og omsætte dem til mål - hvis førnævnte held netop er tilstede.
Sådan var det lørdag, da Hillerød tog imod Vordingborg i U15 Mesterrække.
Vordingborg forsøgte at lægge et voldsomt pres med stort løbearbejde, men de løb meget forgæves i flot og varieret opspil fra Hillerøds side. Hillerød sad godt på 1. halvleg, desværre manglede der lige det sidste på denne dag, når den sidste aflevering skulle slås eller bolden skulle ekspederes i kassen. Vordingborg havde nok at se til med at få ekspederet bolden væk fra egen banehalvdel. 0-0 i halvlegen var ikke efter spillets fordeling.
I anden halvleg fortsatte Hillerød presset mod Vordingborg, som til gengæld forsvarede sig bedre end i første halvleg. Hillerød spillede fornuftigt og tålmodigt med troen på at føringsmålet nok skulle komme, men så skete der det, der kan ske i fodbold: Midt i halvlegen fik Vordingborg omsat et par løse chancer til mål – energisk og målrettet.
Hillerød lagde et tungt pres mod Vordingborgs mål de sidste 12 minutter og spillet foregik stort set kun på den ene banehalvdel. Vordingborg spillerne havde ikke tid til andet end at ekspedere bolden væk, og Hillerød rullede det ene angreb frem efter det andet. De fleste endte dog i hænderne på en velspillende målmand i Vordingborgmålet. Med 7 minutter igen sad Hillerøds kombinationer lige i skabet – timingen i løbene var perfekt, hver aflevering lå helt præcist og der var ingenting Vordingborg kunne gøre før bolden lå i kassen. 1-2 på mål af Maria Alsted Petersson.
De sidste minutter var et hæsblæsende stormløb mod Vordingborgs mål, men de modstod presset og kunne glade trække sig sejrrige ud af kampen.
Et skuffende resultat for Hillerød. Næste uge kommer Greve forhåbentlig til at mærke at vi er sultne efter en sejr.
Kampens spiller

Madeline vendte tilbage til holdet med fornyet motivation og overblik i spillet, og var god til at omsætte ugens træningstema og føre det ind i kampens hede. På sin position på midtbanen brugte hun sit overblik til at sætte spillet op – med god balance mellem når bolden skulle cirkuleres og når angreb skulle igangsættes.
U15 - Hold 1 - Elite Øst - Solrød
Solrød var ganske suveræn i efteråret og rykkede helt fortjent op i Elite Øst, men de har haft en lidt svær start med et par nederlag til følge. Dog fik de i deres sidste kamp en 2-1 sejr over Herlev, så det var spændende, hvad de havde at byde på.
Fra første fløjt viser vi dog, at den kamp vil vi vinde. Glimrende aflevering fra Anne splitter totalt Solrøds forsvar, indlæg fra højre og lige ved og næsten. Vi er i gang. Nu tromler pigerne mod Solrøds mål, vi angriber med alt hvad vi har og vi kommer til chancer.
8. minut - Indøvet detalje fra fredagens træning lykkedes og Pernille skyder hårdt mod mål - Lige ved siden af. 3 minutter efter, Mathilde glider fri på hørekanten og skyder hårdt mod det lange hjørne, men målmanden får lige det yderste af neglene på.
Det er groft sagt spil mod 1 mål, Solrød kan slet ikke slippe ud af det jerngreb vi har lagt på dem, og vi splitter gang på gang deres forsvar. Specielt Line gør i denne periode nærmest hvad der passer hende, det er en fornøjelse for tilskuerne, hvert fald dem der stod på vores side.
Desværre bliver næsten alle angreb stoppet hårdt og kontant lige før afslutning ikke af Solrød, men af dommeren, der demonstrerer en lidt anderledes fortolkning af offside reglerne, end vi er vant til.
Gang på gang bliver vores angreb blæst af p g a tvivlsomme offsides og spillernes og specielt trænernes frustrationer, er særdeles tydelige.
Sol og vind blev dog delt lige, for også Solrød får deres del af offside kendelser, men spillemæssigt er vi totalt oven på og det er helt uforklarligt vi ikke har lavet 1 mål eller 2.
Sidste minut, utroligt flot halvleg af vores piger, og så sker det utænkelige. Et sporadisk forsøg fra Solrød, bliver på mystisk vis en halv chance og så ligger bolden i vores mål. Aldrig har man set noget så uretfærdigt sikke en dukkert - Halvleg nu, den slutning skal lige bearbejdes.
2. halvleg - vi har nu taget en forsvarer ud og prøver at få gang i det flydende spil, men Solrød har fået selvtillid, de står godt på banen og bryder alt hvad vi kommer med. Samtidig bliver de mere offensive, så det hele bliver et slag med en masse spillere på midten og når den dybe aflevering kommer, så fløjtes der for offside. Næsten 30 offside kendelser ligeligt fordelt, det er uhørt.
Groft sagt har vi kun 2 gode forsøg i løbet af halvlegen, mens Solrød kan tælle en fri løber, som Victoria redder fremragende og et lumsk skud der går lige over. Resten druknede i midtbaneslagsmål og tvivlsomme offside kendelser.
3 minutter tilbage frispark til os lige uden for feltet. Simone demonstrerer sin fornemme sparketeknik og hamrer bolden i målet. Fremragende mål af Simone. Det lunede.
De sidste par minutter går vi efter sejren men Solrød rider stormen af.
Som det gik må uafgjort siges at være i orden - Solrød kan med rette ærgre sig når de har ført næsten kampen ud mens vi kan ærgre os over, vi ikke får lukket kampen med vores fremragende 1. halvleg.
Som sædvanlig fremragende forældreopbakning, det er som altid en fornøjelse.
Nørd tal (klik for at vise/skjule)
| Spiller | Antal kampe | Minutter | Antal mål (sidste kamp) | Antal mål (i alt) |
| Emma Beyer | 2 | 00 / 140 | | |
| Emma Hedberg | 1 | 00 / 54 | | |
| Emilie Kjøller | 2 | 00 / 105 | | |
| Caroline Vindelev | 3 | 70 / 169 | | 1 |
| Rikke Jensen | 3 | 35 / 175 | | |
| Anne Nielsen | 3 | 53 / 154 | | |
| Anne-Sophie | 3 | 70 / 210 | | |
| Pernille Hansen | 3 | 60 / 200 | | |
| Line Munk | 3 | 70 / 189 | | 2 |
| Mathilde Larsen | 3 | 70 / 185 | | |
| Nikoline Andresen | 3 | 70 / 210 | | 1 |
| Nanna Hvarness | 3 | 70 / 165 | | 3 |
| Simone Andersen | 3 | 26 / 71 | 1 | 1 |
| Signe B.S. | 3 | 18 / 90 | | |
| Cecilia Engstrøm | 2 | 18 / 53 | | |
| Victoria Sivebæk | 1 | 70 / 70 | | |
| Sarah Grønager | 1 | 70 / 70 | | |
| Statistik | Sidste kamp | Alle kampe |
| Forsøg på mål (Os / Modstander) | 9/3 | 47/10 |
| Hjørnespark (Os/Modstander) | 2/1 | 15/9 |
| Off side (Os/Modstander) | 16/13 | 19/13 |
| Frispark begået (Os/Modstander) | 2/6 | 5/16 |
| Mål (Os/Modstander) | 1/1 | 8/4 |
| Spillede kampe | Resultat |
| Skovlunde - HGI Damefodbold | 2-3 |
| HGI Damefodbold - Herlev | 4-1 |
| Solrød - HGI Damefodbold | 1-1 |
|
Mesterrækken: U15-2 mod Allerød
Efter en succesfuld og intensiv påsketur til Hollands Girls Cup mødte Hillerød GI U15-2 Allerød i Mesterrækken. Det var en kamp mellem to hold, der begge bejler efter en topplacering i rækken.
Muligvis var der stadig noget fysisk og mental træthed i Hillerødmandskabet efter de mange kampe i Holland, for det kom aldrig helt til at fungere mod et tændt og aggressivt Allerød-hold. 1. halvleg var ellers ligeligt fordelt med chancer til de to hold, men hvor Allerød fik sat bolden i mål på deres chancer, fik Hillerød ikke udbytte af deres. 2-0 til Allerød ved halvleg.
Kampen var generelt en uskøn affære med spark & løb fodbold, hvilket en knoldet og ujævn bane da også indbød til. Hillerød forsøgte at fastholde spilkonceptet med hurtigt pasningsspil langs jorden, men Allerød var dygtige til at presse aggressivt på boldholder overalt på banen. Normalt er det ikke et problem for Hillerødpigerne, men 1.berøringerne fungerede bare ikke som de plejer, så Allerød fik ofte udbytte af deres pres, hvilket blot øgede deres incitament.
2. halvleg forløb som den første, men uden mål indtil kort før tid, hvor et skulderskub uden for feltet, blev til et straffespark. Det ændrede ikke på kampens udfald, at Allerød eksekverede nådesløst til resultatet 3-0, selvom Anna Kaas Gundersen var tæt på redning.
Kampens spiller

I en kamp hvor de fleste på Hillerød holdet ikke spillede op til vanlig standard, var Emilie et lyspunkt. Med sit stærke vinderinstinkt tog hun kompromisløst kampen op med de aggressive Allerødspillere og igangsatte mange gode angreb fra sin position i forsvarskæden. Emilie's blik for det offensive spil udmøntede sig i flere gode aktioner, hvor hun var med helt fremme. Een af disse havde nær sat Emilie på måltavlen i et angreb, som hun selv havde sat igang efter at have erobret bolden på egen banehalvdel.
Mesterrækken: U15-2 mod FC Øresund
Oven på sæsonstarten, 3-3 mod Slagslunde-Ganløse, skulle Hillerød GI's U15-2 piger møde et af rækkens formodet bedste hold. FC Øresund lod sig nedrykke fra Elite Øst 1 til Mesterrækken, så der var lagt op til en svær kamp for Hillerød-pigerne.
Kampen var knap fløjtet i gang før FC Øresund lagde et hårdt pres på os, og Hillerød blev presset langt tilbage på banen. Efter ca. et kvarter gik den ikke længere og FC Øresund scorede fortjent til 0-1. Hillerød var kommet bedre ud af startblokken end i første kamp tidligere på ugen, men måtte alligevel indkassere et mål på et hurtigt opløb.
Gradvist spillede Hillerød sig ind i kampen og fik tilspillet sig en række gode chancer primært på friløbere. FC Øresund havde dog en ekstremt hurtig forsvarsspiller, der løb Hillerøds angribere op og forpurrede afslutningerne.
I 2.halvleg var Hillerød stort set i kontrol det meste af kampen, og havde en del gode angreb på modstandernes mål, men det lykkedes ikke at få bolden i kassen. Men der skete dét, der så tit sker, når man ikke får udbytte af sine anstrengelser: FC Øresund havde få seriøse angreb i anden halvleg, og de fik i første omgang scoret til 0-2, inden Hillerød fik reduceret til 1-2 på et godt gennemspillet angreb. Ligesom det så ud til at Hillerød skulle få kontol med kampen, så scorede FC Øresund til 1-3 og der var lige pludselig lang til bare et point for Hillerød.
Nu er det imidlertid sådan, at en fodboldkamp ikke er slut før dommerens sidste fløjt, og det ved Hillerød-pigerne. Gennem 2.halvleg havde Hillerød lagt mere og mere pres på FC Øresund, og nu fik den et nøk mere, og vi sad aggressivt på modstanderne over hele banen. Med 10 min igen udmøntede det sig i en bolderobring midt på egen bane, hvorfra Emilie Reimers tog skeen i egen hånd: Hun accelererede frem ad banen og efter et par kombinationer var hun fri foran mål og scorede sikkert til 2-3.
Hillerød fortsatte presset og med 5 min. igen blev Louise Gottlieb sendt af sted på en friløber fra midterlinien og scorede sikkert.
3-3 - det lignede noget Hillerød havde oplevet tidligere på ugen… Men denne gang skulle det være løgn: det bedste hold ville vinde! Hillerød fortsatte det aggressive pres, og der var ikke meget tilbage på FC Øresund batterierne. En bolderobring midt på banen blev hurtigt og præcist blev stukket i dybden til Maria Alsted, der kunne sende bolden forbi målmanden og se den svæve ind i netmaskerne - kæmpe jubel blandt de gul/blå og på hele den ene sidelinie. 30 sekunder efter fløjtede dommeren kampen af, og det var næsten ikke til at få armene ned igen.
pillet i forårets første kampe har haft svære betingelser på de knoldede baner. Men derfra må det også konstateres, at trods baneforhold, får holdet spillet fodbold med masser af ide og taktik. Når man tænker på hvor uforudsigeligt boldens opspring er på knoldene, er det imponerende, at Hillerød holder konceptet og alligevel lykkes med at få en god del af kombinationerne til at køre. Flot piger!
Den kommende weekend tager hele U 15 til Holland Girls Cup med det meste af ungdomsafdelingen og kan forhåbentlig sætte et festligt præg på begivenhederne.
Kampens spiller

Efter sidste uges kåring af vor angriber Louise Gottlieb, som kampen spiller, fald valget i denne kamp igen på en offensiv spiller. Efter en skadespause er Maria Alsted Petersson vendt tilbage med fornyet energi. Maria har tydeligvis været opsat på at gå ind og tage ansvar og bringe sit hold i en gunstig situation. På begge de pladser Maria har spillet i den forløbne uge - højre kant og offensiv midt - har hun været en konstant trussel for vores modstandere. Hendes gode touch på bolden og blik forspillet har haft stor betydning for de 4 point vi står med efter 2 kampe i Mesterrækken.
U15 - Hold 1 - Elite Øst - Herlev
Ny kamp for hold 1 denne gang hjemme mod Herlev. Efter sejr i den første kamp mod Skovlunde, var det med stor optimisme, vi så frem til første hjemmekamp i sæsonen mod Herlev. Det ville være lækkert, at kunne tage til Holland i påsken, med 6 point på kontoen.

Herlev fik en grim start i Elite Øst med en snitter på 1-10 mod Raklev, noget tyder på Herlev får lige så store problemer, som de havde i efteråret, men man kan jo aldrig vide.
Men vi lægger friskt ud og presser fra starten Herlev helt i bund. Smarte kombinationer på højrekanten indlæg til Nanna, som iskoldt sender den i nettet. Der var der spillet 2 min og 16 sekunder, som en tal nørd oplyste om.
Dukkert for Herlev men lige den start vi havde brug for. Nu sætter vi turboen på og spiller groft sagt Herlev helt ud af banen. Angreb på angreb flyder mod Herlevs mål, men afslutningerne, ja de kikser fælt. Men det er en flot periode vi har gang i, vi kommer til så mange indlæg fra kanterne, som aldrig set før, men det kniber med at omsætte chancerne til mål. Ligesom angriberne hele tiden mangler nogle få centimeter.
22 minutter spillet, Herlev har et sjældent kontraangreb, og nærmest presser bolden ind i feltet. 2,3 ja måske 4 prøver febrilsk at sparke væk, men det hele ender med den rammer en af vore og ryger i mål. Sjældent har man oplevet noget så uretfærdigt, vi har måske 80 procent af spillet og spiller fremragende. Men 1-1 vi må videre.
Lige efter, pigerne har rystet dukkerten af sig og angriber lystigt. Nikoline sparker smart fra kanten, indersiden af stolpen, Line følger op, målmanden redder. Hvorfor står modstandernes målmænd altid så godt, når de møder os ?
Resten af halvlegen, masser af tryk på, masser af chancer, men ind kommer bolden ikke.
Pause og pep-talk fra trænerne. Nu vil de have afgjort den kamp og hiver resolut en forsvarer ud, så vi kun spiller med 3 bagved.
Fuld fart frem fra første fløjt. Bare 2 minutter spillet, B.S lige ved. Ren skydetelt i en periode, ufatteligt den bold ikke kan komme ind over stregen. Men flot spil, det flotteste set længe.
Hjørne til os, pareret i første omgang, men ind over igen og Line dukker op og header den i mål. Nu skal den kamp bare lukkes.
Nu mere tryk på, chance på chance, fri løber Nikoline men lige forbi, Line igennem igen, lige forbi, Nikoline med dobbeltforsøg, men målet er som forhekset, aldrig set noget lignende.
5. minutter før tid, Herlev får en fri løber, men den bliver reddet, det havde også været helt ude i hampen, hvis de havde udlignet. Minuttet efter Line spilles fri og scorer sikkert.
Nu er den kamp afgjort, men Nanna gør det dog i slutminuttet til 4-1 da hun elegant runder målmanden, og scorer i det tomme mål.
En solid sejr til os, men det kunne være endt frygteligt galt for Herlev, hvis vi havde været skarpere med afslutningerne, vi havde 28 kvalificerede afslutninger, det må være en rekord af en slags.
Men forrygende godt spil, rigtigt mange indlæg fra kanterne, rigtigt mange gennemspillede angreb. Midtbanen havde styr på tingene, og forsvaret lavede et enkelt koks der gav mål, ellers afviste de alt, og havde masser af overskud til at gå med frem.
Som sædvanlig fremragende forældreopbakning, det ser altså godt ud.
Nørd tal (klik for at vise/skjule)
| Spiller | Antal kampe | Minutter | Antal mål (sidste kamp) | Antal mål (i alt) |
| Emma Beyer | 2 | 70 / 140 | | |
| Emma Hedberg | 1 | 54 / 54 | | |
| Emilie Kjøller | 2 | 35 / 105 | | |
| Caroline Vindelev | 2 | 70 / 99 | | 1 |
| Rikke Jensen | 2 | 70 / 140 | | |
| Anne Nielsen | 2 | 45 / 101 | | |
| Anne-Sophie | 2 | 70 / 140 | | |
| Pernille Hansen | 2 | 70 / 140 | | |
| Line Munk | 2 | 70 / 119 | 2 | 2 |
| Mathilde Larsen | 2 | 55 / 105 | | |
| Nikoline Andresen | 2 | 70 / 140 | | 1 |
| Nanna Hvarness | 2 | 50 / 95 | 2 | 3 |
| Simone Andersen | 2 | 25 / 45 | | |
| Signe B.S. | 2 | 35 / 72 | | |
| Cecilia Engstrøm | 1 | 35 / 35 | | |
| Statistik | Sidste kamp | Alle kampe |
| Forsøg på mål (Os / Modstander) | 28/2 | 38/7 |
| Hjørnespark (Os/Modstander) | 4/4 | 13/8 |
| Off side (Os/Modstander) | 2/0 | 3/0 |
| Frispark begået (Os/Modstander) | 3/4 | 3/10 |
| Mål (Os/Modstander) | 4/2 | 7/4 |
| Spillede kampe | Resultat |
| Skovlunde - HGI Damefodbold | 2-3 |
| HGI Damefodbold - Herlev | 4-1 |
|
U15 - Hold 1 - Elite Øst - Skovlunde
Endelig gang i den rigtige turnering - Efter 5 måneders hårdt slid i sne og kulde, blev pigerne sluppet løs ude mod Skovlunde. En svær kamp at starte med, men alle kampe i forårets turnering er nok svære, så det er bare at tage dem, som de kommer.
Vi starter godt ja rigtigt godt. Kombinationerne flyder, selvom der går en kraftig blæst på tværs af banen, som gør det svært for pigerne. Bare 2. Minutter spillet, skud lige forbi Skovlundes mål, vi er i gang.
Det ser godt ud ja rigtigt godt endda, vi tillader ikke Skovlunde noget som helst og angrebene flyder hele tiden mod Skovlundes mål. 7 minutter spillet, Nikoline tester målmanden, men hun stod desværre godt. 12. minut frispark lige uden for feltet men Pernilles forsøg går lige forbi. Vi burde have været foran nu.
Langsomt kommer Skovlunde nu ind i kampen, de har overlevet det først pres og begynder nu på den taktik vi har set før, med først en lang frem, så en kort tilbage og så en lang frem til de hurtige angribere. Det giver os problemer, de kommer buldrende og overløber vores forsvar gang på gang, vi er i alvorlige vanskeligheder.
Hjørnespark til Skovlunde, klumpspil i vores felt og 1-0 til Skovlunde. Surt ja rigtigt surt, men vi må op på hesten igen. 16. minut kampens detalje da Pernille flugter lige over mål. Pokkers også.
Stillingskrig de næste minutter, men pludselig er Nanna spillet fri og smækker bolden i det lange hjørne. Fremragende mål af Nanna vi er med igen. Pause nu kan vi slappe lidt af igen.
2. halvleg, trænerne har nu ændret på opstillingen, nu skal vi have stoppet de løb i dybden.
Bare 3 minutter spillet og så scorer Skovlunde igen efter en misforståelse hos os.. Nu er det for alvor op af bakke.
Men vi giver ikke op, fremragende opspil i højresiden, indover til en fri Nanna som hamrer den mod mål - Målmanden redder hun stod godt den målmand.
Mere pres fra os ja markant pres fra os, men hele tiden lurer Skovlundes hurtige angribere på chancen og gør livet besværligt. Chancer til os ja mange chancer men ind vil bolden ikke.
58 minut - indlæg fra venstre, Nikoline angriber energisk, erobrer bolden og scorer sikkert - Et rigtigt energi mål af Nikoline, vi er med igen. 2 minutter senere Nikoline er igen på spil, men bliver hægtet - Advarsel og 10 minutters udvisning til en Skovlundespiller.
Sidste minutter er nervepirrende - Vi prøver men halvhjertet, ligesom vi er mere bange for at tabe end glade for at vinde. Masse spil på tværs ikke rigtigt nogen større chancer.
2 minutter før tid, bolden lander lidt tilfældigt hos Caroline, der er sendt frem i angrebet og Caroline scorer sikkert. Vild jubel hos spillerne og tilskuerne. Nu skal den køres hjem og det bliver den stille og roligt.
En rigtig god start på sæsonen, en ude sejr over Skovlunde er altid rar. Spillet var ikke godt, det må vi erkende, men den stærke blæst har en stor del af skylden, det var svære betingelser.

Fremragende forældreopbakning, jeg talte på et tidspunkt 35 tilskuere fra HGI og så vidt jeg kunne bedømme, havde samtlige piger incl dem der var skadet, en eller flere forældre og søskende med.
Det er ganske enkelt klasse !!!!
Nørd tal (klik for at vise/skjule)
| Spiller | Antal kampe | Minutter | Antal mål (sidste kamp) | Antal mål (i alt) |
| Emma Beyer | 1 | 70 / 70 | | |
| Emma Hedberg | 1 | 54 / 54 | | |
| Emilie Kjøller | 1 | 70 / 70 | | |
| Caroline Vindelev | 1 | 29 / 29 | 1 | 1 |
| Rikke Jensen | 1 | 70 / 70 | | |
| Anne Nielsen | 1 | 56 / 56 | | |
| Anne-Sophie | 1 | 70 / 70 | | |
| Pernille Hansen | 1 | 70 / 70 | | |
| Line Munk | 1 | 49 / 49 | | |
| Mathilde Larsen | 1 | 60 / 60 | | |
| Nikoline Andresen | 1 | 70 / 70 | 1 | 1 |
| Nanna Hvarness | 1 | 45 / 45 | 1 | 1 |
| Simone Andersen | 1 | 20 / 20 | | |
| Signe B.S. | 1 | 37 / 37 | | |
| Statistik | Sidste kamp | Alle kampe |
| Forsøg på mål (Os / Modstander) | 10/5 | 10/5 |
| Hjørnespark (Os/Modstander) | 9/4 | 9/4 |
| Off side (Os/Modstander) | 1/0 | 1/0 |
| Frispark begået (Os/Modstander) | 0/6 | 0/6 |
| Mål (Os/Modstander) | 3/2 | 3/2 |
| Spillede kampe | Resultat |
| Skovlunde - HGI Damefodbold | 2-3 |
|
U 15 - Hold 1 - Futsal
Hold 1 havde i år tilmeldt 2 hold til DBUs Futsal turnering, som skulle spilles i Strøby hallen den 11.12.2010.
Futsal har sine rødder i Sydamerika og er FIFAs officielle regel-sæt for indendørs fodbold. Spillet blev opfundet for at efterligne udendørs fodbold og er meget udbredt i Europa samt USA, men har ikke haft den store succes i Danmark. Dog har enkelte klubber taget Futsal til sig.
En af de danske klubber, der dyrker denne sport er BGA, Boldklubben Glostrup/Albertslund, og vores trænere havde derfor inviteret en af deres spillere, Nicolai, til gæste undervisning til torsdagens indendørs træning.
Futsal virker umiddelbart som et indviklet spil, men Nicolai var en behagelig fyr, der var god til at lære fra sig, så pigerne gik på med krum hals, og så ud til at fatte hvad det hele drejede sig om. Vi forældre der så til, fattede ikke en bønne, men vi skulle jo heller ikke spille, men vi forstod dog at hvert hold har 5 spillede på banen og at man skal løbe hele tiden.
Bolden er også anderledes, den hopper ikke så meget og der var meget taktik blandet ind i det hele. Forsvarsopstillingen var 4 spillere i en diamant, mens angrebet bestod af 2 spillere på hver fløj, der byttede plads hele tiden, så man blev ganske forvirret.
Så vi mødte spændte frem til stævnet med et hold 1 og 2, for at se hvad pigerne kunne præstere.
Hold 2 startede med at tabe 1-0 til Solrød i en ganske lige kamp, men tog i den efterfølgende kamp kraftigt revanche og besejrede Helsingør 2-0. Målscorere Mari og Pernille. I den sidste kamp var 1. pladsen umulig at nå, så pigerne var ikke helt oppe på tæerne og tabte 5-0 til et kontant Brøndby hold. I denne kamp viste det sig tydeligt, at man må spille mere fysisk i Futsal bedst illustreret ved Brøndbys 3. mål, hvor bolden blev sparket ud af hænderne på Victoria og i mål.
Men hold 2 endte på en 3. plads i puljen.
Hold 1 lagde godt ud med at slå Allerød 1-0, målscorer Katrine. Dernæst gik det ud over BSV som vi slog 2-0, ved scoringer af Anne-Sophie og igen Katrine, og den sidste kamp blev så en finale i gruppen, da både os og Brøndby 2 havde 6 point. I en dramatisk og hæsblæsende kamp tabte vi dog 1-0 og måtte nøjes med 2. pladsen.
I finalerunden tabte hold 2 derefter til Allerød efter straffespark mens hold 1 tabte 2-0 til Solrød.
En spændende dag og en god turnering. Pigerne gjorde det godt, men Futsal er et hårdt spil. Det er meget stressende, meget fysik, meget taktik. Forsvarmæssigt gjorde begge hold det godt, havde helt styr på diamanten, men når vi angreb, gik det mere over i almindeligt indendørs bold.
Jeg tror at Futsal enten er noget man elsker eller hader, både som tilskuer og spiller. Det kræver meget øvelse, mange turneringer, hvis man skal blive god til det. Mange kampe var uden mål, med de mange spillere på banen, med en målmand der må bruge hænderne, var det svært at score.
Men det var en oplevelse for alle og godt initiativ fra trænerne.
U 15 Hold 2: Mesterrække & TimeVision
Så er forårets Mesterrække offentliggjort på SBU’s hjemmeside. Det ser ud til at blive en rigtig spændende række og der bliver noget at arbejde for de kommende måneder.
Holdsammensætningen er således:
| Hold |
| Allerød Fodbold |
| B1921 fra Nykøbing Falster |
| Bagsværd BK |
| Greve Fodbold |
| Hillerød Damer |
| Himmelev Veddelev BK |
| PSV Sydsjælland |
| Slagslunde-Ganløse IF |
| Vipperød BK |
| Vordingborg IF |
U15 Hold 2 spiller også med i Timevision cup her i vinter som indledning til foråret Mesterrække. Modstanderne i denne turnering bliver følgende:
| Hold | Række |
| BK Skjold | KBU mester |
| Farum | SBU række 1 |
| FC Damsø | Elite Øst 1 |
| Helsingør IF | SBU række 1 |
| HIK | Elite Øst 1 |
| Hillerød Damer | SBU Mesterrække |
| Taastrup FC | Elite Øst 1 |
| Vipperød BK | SBU Mesterrække |
U 15 Hold 2 på træningstur i Sverige
Hold 2 truppens 19 spillere var lørdag den 13. november på træningsdag i Sverige. Sammen Höllvikens årgang 97, der hører til de absolut bedste i Sverige, havde vi arrangeret en træningsdag på Sverige sydspids – Höllvikens anlæg. Höllviken har én og meget snart to kunstgræsbaner og dermed meget bedre forhold end Hillerød Damer.

Kontakten til Höllviken blev etableret i 2009 efter at Hillerød Damer af flere omgang var Sverige for at prøve udfordringerne af. Gennem hele 2009 var Höllviken ubesejret indtil de en dag i december 2009 løb ind i et hold fra Hillerød Damer. Höllviken blev sendt ud af turneringen og siden har der været gensidig nysgerrighed for at lære af hinanden.
Træningsdagen den 13. november, var den 2. samling vi havde sammen med Höllviken.

Dagen startede med fællestræning i 1½ time. Hillerød stod for træningen den første halvdel og Höllviken stod for anden halvdel og en af de største udfordringer var selvfølgelig sproget, men det gik af oversættelse fra trænerne. Bortset fra en skade til Signe Meldgaard under træningen forløb træningen rigtig godt.

Efter veloverstået træning havde Höllviken tilberedt pasta medkødsovs til alle og på trods af sproglige forskelle fortsatte pigerne ved det ene bord med fælles med kortspil – og ved det andet bord gik snakken lystigt - hjulpet lidt på vej af et par dansktalende piger hos Höllviken.

Træningskampen forløb over 4 halvlege af 20 minutter, så der var rig lejlighed til at få prøvet forskellige opstillinger af. De 4 halvlege til trods blev kampen fattig på mål og sluttede 2-2 nøjagtig, som da Höllviken i foråret var på besøg i Hillerød. Hillerøds piger fik demonstreret at alle i truppen har masser at byde ind med, og efter at både Madeline Jakobsen og Silje Johansson er vendt tilbage efter lange skadespauser er bredden på holdet øget yderligere.
Trods kulden midt i november havde forældregruppen hos Höllviken kørt en stor grill frem, så de efter kampen kunne grille hotdogs til både spillere og forældre.
Alt i alt en fantastisk dag og begge klubber er interesseret i at mødes igen.
Unionssamling weekenden d. 20-21 nov.
HGI havde 4 spillere med hos DBUs Talentcenter Sjælland Øst, der i denne weekend var samlet i Espergærde til DBU U14 Træf for at spille kampe mod Sjælland Vest, Fyn og Skåne FF.

Til denne weekend var det dog kun 4 ud af de normalt 6 piger som var indkaldt da en var skadet og der ikke skulle bruges så mange målmænd.
De 4 piger fra HGI gjorde en god figur og har haft en kæmpe oplevelse ved at være med, og det blev til sejre på 2-0, 8-0 og 3-0.
Dejligt at se pigerne med så store smil og glæde i landsholdstrøjen.
Tak til unionstrænerne for en god weekend og det var rart at se så mange forældre der var mødt frem for at følge pigerne.
At HGI har 6 piger med til unionstræning er samtidig en kæmpe cadou til alle pigernes tidligere trænere som har gjort et rigtig godt arbejde.

U15 - Hold 1 - Elite Øst - Damsø
Sidste kamp i efteråret på udebane mod Damsø. Modstanderen har haft et svært efterår og skal i kvalifikationskamp mod Solrød for at blive i rækken, mens vi med en tilpas stor sejr kunne ende på 3. pladsen. Oplægget fra trænerne var dog kun at jagte de 3 point, ingen grund til at stresse pigerne, med krav om en storsejr.
1. Minut - Bolden gives op, spilles ud på højrekanten, højt indlæg og bolden snittes i mål - Vel kun spillet 30 sekunder - Flot mål, ren verdensklasse. Eneste problem vi på side linien kunne få øje på var vel, at det var Damsø der lavede det flotte mål. Sikke en dukkert , men op på hesten igen.
Damsø slås nu med alt hvad de har, og vi har svært mod de fysisk meget stærke piger. Maria i gennembrud, fældes groft, men modstanderen slipper med en løftet pegefinger. Et kort ville måske have været i orden her. Minuttet efter, igen fældes Maria og denne gang må hun humpe ud og Anne kommer ind.
3 minutter er Anne på banen før hun ryger uheldigt ned efter en hård nærkamp. Forfærdeligt uheld for Anne, der bæres ud og siden bliver hentet i en ambulance. Hvor er det synd for hende. Pigerne er tydeligt rystede, men forsøger dog at vise, at det er os der skal bestemme på den her bane.
20 minut nu begynder det at lige noget - Pres på ja meget pres på Damsøs mål og chancerne kommer. Evigt pågående Nanna med fremragende skud - Målmanden napper. Lige efter flot angreb fra venstre, ind til Pernille der banker den op i krogen. Kandidat til årets mål, nu er vi med igen.
Næste minutter mere pres, Damsø er helt på hælene, de kommer dårligt ud af eget felt. 28 minut - Hurtigt kombinationsspil, bolden lander hos Nanna der krydrer en fremragende indsats med at score til 2-1. Mere Nanna med nyt optimistisk forsøg, denne periode er fremragende. Nu pause 2-1 til os.
2. Halvleg - Vi har nu styr på løjerne, Damsø forsøger, men de har ikke mere at komme med. Nærmest spil til et mål, Mathilde igennem og så står det 3-1.
Trænerne går nu efter 3. pladsen, ud med en forsvarer og alt hvad der kan krybe og gå sendes i angreb. Og det er trængselstider for Damsø. Angreb efter angreb mod deres mål, og vi skyder på stort set alt. Svært at holde styr på alle chancer, men noteret blev 2 fremragende skud fra Anne-Sophie, 2 lige så flotte forsøg fra Pernille, gennembrud fra Mathilde og Nanna der var her og der og alle vegne. En kæmpe dobbeltchance blev det til mod slutningen, men flere scoringer kom der ikke.
En rigtigt flot indsats af pigerne efter en så svær start, hvor de dels kommer bagud og dels må se en holdkammerat få en alvorlig skade. Rigtigt flot kommet tilbage, og ingen grund til at spekulere over om vi bliver nr. 3 eller 4.
Det er i foråret vi skal slås om sølvtøj, ikke i dette efterår. Vi har fået sammenspillet et kanonhold, der fungerer fantastisk både på og endnu vigtigere udenfor banen. Til foråret kommer der forstærkninger, og vi har et hold 2. der vandt sin række, og hvor der vil være spillere der presser sig på.
Man kan kun være optimistisk med henblik på foråret, for der går vi efter guldet. Det kan selvfølgelig godt være, at andre hold har indvendinger, Brøndby f eks, men spændende bliver det.
Ros til pigerne, ros til trænerne og ros for den store forældreopbakning, der er til dette hold.
Nørd tal (klik for at vise/skjule)
| Spiller | Antal kampe | Minutter | Antal mål (sidste kamp) | Antal mål (i alt) |
| Mie Brüel Holler | 6 | 00 / 420 | | |
| Rikke Jensen | 10 | 70 / 548 | | |
| Sarah Grønager | 10 | 70 / 690 | | 1 |
| Anne-Sophie | 10 | 70 / 621 | | |
| Emma Hedberg | 5 | 31 / 248 | | |
| Line Munk | 10 | 59 / 647 | | 3 |
| Anne Nielsen | 10 | 03 / 504 | | 2 |
| Pernille Hansen | 9 | 70 / 595 | 1 | 6 |
| Emma Dahl | 9 | 00 / 293 | | |
| Nikoline Andresen | 6 | 00 / 392 | | 5 |
| Mathilde Larsen | 10 | 70 / 658 | 1 | 6 |
| Maria Petersson | 6 | 50 / 301 | | 3 |
| Nanna Hvarness | 9 | 70 / 299 | 1 | 3 |
| Emilie Søndergaard | 10 | 50 / 303 | | |
| Katrine Husted | 9 | 55 / 533 | | |
| Cecilia Engstrøm | 1 | 00 / 44 | | |
| Caroline Vindelev | 2 | 00 / 135 | | |
| Signe B.S. | 3 | 00 / 147 | | |
| Victoria Sivebæk | 4 | 70 / 280 | | |
| Alberte Larsen | 1 | 32 / 32 | | |
| Statistik | Sidste kamp | Alle kampe |
| Forsøg på mål (Os / Modstander) | 17/1 | 143/46 |
| Hjørnespark (Os/Modstander) | 5/1 | 46/18 |
| Off side (Os/Modstander) | 2/5 | 26/43 |
| Frispark begået (Os/Modstander) | 1/6 | 43/74 |
| Mål (Os/Modstander) | 3/1 | 29/15 |
| Spillede kampe | Resultat |
| Herlev - HGI Damefodbold | 1-13 |
| HGI Damefodbold - Brøndby | 2-3 |
| BSF - HGI Damefodbold | 1-1 |
| Raklev - HGI Damefodbold | 2-2 |
| HGI Damefodbold - Damsø | 4-0 |
| HGI Damefodbold - Herlev | 3-0 |
| Brøndby - HGI Damefodbold | 3-0 |
| HGI Damefodbold - BSF | 0-3 |
| HGI Damefodbold - Raklev | 1-1 |
| Damsø - HGI Damefodbold | 1-3 |
|
Træningsdag hos Höllvikens GIF i Sverige - Lørdag den 13. november
Så næmer vi os den fælles træningsdag med Höllviken Årgang. Höllviken har et af de bedste årgang 97 hold i Sverige. I 2009 var holdet ubesejret hele året frem til december, da de løb ind i et hold fra Hillerød Damer ved et stævne i Malmø, som efter en tæt kamp slog Höllviken. Siden har vi haft en træningskamp mod svenskerne i foråret 2010 på Selskov stadion.
Nu er det blevet tid til, at pigerne fra Hillerød Damers U 15 Hold 2 skal på besøg hos Höllviken.
Programmet for den fælles træningsdag Lørdag den 13. november ser således ud:
| 8:30 | Fælleskørsel fra Selskov Stadion |
| 9.30 | Ankomst til Höllviken idrætsanlæg og omklædning |
| 10.00 | Velkomst med sandwich og juice |
| 10.30 | Træning |
| 12.00 | Frokost med Höllviken |
| 13.30 | Træningskamp imod Höllviken |
| 15.00 | Omklædning |
| 15.30 | Hotdogs |
| 16.00 | Hjemtransport |
| 17.00 | Ankomst og afhentning på Selskov Stadion |
Vi ser frem tid en god social og lærerig dag i Sverige.
Svend Erik og Michael
U15 - Hold 1 - Elite Øst - Raklev
Opgør mod Raklev - Efter to nederlag i rap, var det spændende og se, om vores piger kunne rejse sig mod Raklevs dygtige piger, og lad mig med det samme slå fast, at det kunne de bestemt, for de gik ud og spillede noget nær den bedste kamp, jeg har set i Elite Øst.
Fra start gik det kun en vej, nemlig mod Raklevs mål og det gik stærkt. Angreb efter angreb rullede frem, midtbanen spillede bolden rundt i et forrygende tempo, og forsvaret lukkede simpelthen helt ned for Raklevs frygtede angribere.
3. Minutter spillet - Fantastiske kombinationer på højrefløjen, B.S sender en flot aflevering til Mathilde, lige ved siden af målet. Hvilken start. Minuttet efter - samme spillere, samme koncept men denne gang viser Mathilde ingen nåde og sender bolden usvigeligt sikkert i nettet. 1-0 det kører bare.
Nu går det for alvor stærkt, Raklev har problemer ,vi producerer chance efter chance, men en godt spillende målmand og et godt kæmpende forsvar afværger.
11. minut - En tilbagelægning til Victoria som hun hurtigt sender videre, og det er så første gang vores målmand overhovedet rører bolden. Siger lidt om det pres vi udsætter Raklev for.
Lidt tilstand i vores pres, Raklev slår pludselig tilbage. En frispilning på fløjen, fladt indover og pludselig står det 1-1. Surt og så ufortjent som noget kan være. Men det er fodbold, ufortjent eller ej vi kører videre på fuld damp, nu skal kampen lukkes.
27. minut - Rikke erobrer bolden, kombinerer med en medspiller og fra baglinien smækker hun den ind til Mathilde. Bolden snittes og stryger lige forbi krogen. Det er ganske enkelt klasse.
Resten af halvlegen er der fuldt pres, men vi får ikke føringsmålet.
2. Halvleg - Er vi lidt trætte efter den hæsblæsende halvleg eller har Raklev justeret lidt på tingene. Svært at sige, men kampen udvikler sig nu, til et slag om midtbanen. Pigerne slås bravt men faktisk ingen chancer, til nogen af holdene.
10 minutter tilbage. Line tager nu ansvar og starter det ene angreb efter det andet. Hun vil vinde den kamp. Først et gennembrud fra højre fløj, tæt på stolpen men i sidenettet. 3 minutter senere - Line glider igennem på venstre kant, og sigter efter Nanna der står helt blank. Men bolden blokeres. Lige efter igen Line men igen tæt på.
Sidste 5. minutter - Vi satser hele butikken, ud med en forsvarer og fuld fart frem, men Raklev rider stormen af. 1-1 efter en helt forrygende kamp og en helt forrygende indsats.
En god kamp, der heldigvis blev overværet af mange tilskuere .Vi burde have vundet på vores flotte 1. halvleg, men ros til Raklev for at stå imod presset. Ny opstilling i angrebet, der fungerede perfekt, klar forbedring i forhold til de forrige kampe. Vi mangler nu Damsø om 14 dage, spændende om vi kan fortsætte det flotte spil.
Kæmpe stor ros til pigerne - Klasse ganske enkelt.
Nørd tal (klik for at vise/skjule)
| Spiller | Antal kampe | Minutter | Antal mål (sidste kamp) | Antal mål (i alt) |
| Mie Brüel Holler | 6 | 00 / 420 | | |
| Rikke Jensen | 9 | 67 / 478 | | |
| Sarah Grønager | 9 | 70 / 620 | | 1 |
| Anne-Sophie | 9 | 70 / 551 | | |
| Emma Hedberg | 4 | 00 / 217 | | |
| Line Munk | 9 | 65 / 588 | | 3 |
| Anne Nielsen | 9 | 50 / 501 | | 2 |
| Pernille Hansen | 8 | 70 / 525 | | 5 |
| Emma Dahl | 9 | 44 / 293 | | |
| Nikoline Andresen | 6 | 00 / 392 | | 5 |
| Mathilde Larsen | 9 | 70 / 588 | 1 | 5 |
| Maria Petersson | 5 | 38 / 251 | | 3 |
| Nanna Hvarness | 8 | 15 / 229 | | 2 |
| Emilie Søndergaard | 9 | 13 / 253 | | |
| Katrine Husted | 8 | 70 / 478 | | |
| Cecilia Engstrøm | 1 | 00 / 44 | | |
| Caroline Vindelev | 2 | 00 / 135 | | |
| Signe B.S. | 3 | 58 / 147 | | |
| Victoria Sivebæk | 3 | 70 / 210 | | |
| Statistik | Sidste kamp | Alle kampe |
| Forsøg på mål (Os / Modstander) | 15/2 | 126/45 |
| Hjørnespark (Os/Modstander) | 8/4 | 41/17 |
| Off side (Os/Modstander) | 1/4 | 24/38 |
| Frispark begået (Os/Modstander) | 8/7 | 42/68 |
| Mål (Os/Modstander) | 1/1 | 26/14 |
| Spillede kampe | Resultat |
| Herlev - HGI Damefodbold | 1-13 |
| HGI Damefodbold - Brøndby | 2-3 |
| BSF - HGI Damefodbold | 1-1 |
| Raklev - HGI Damefodbold | 2-2 |
| HGI Damefodbold - Damsø | 4-0 |
| HGI Damefodbold - Herlev | 3-0 |
| Brøndby - HGI Damefodbold | 3-0 |
| HGI Damefodbold - BSF | 0-3 |
| HGI Damefodbold - Raklev | 1-1 |
|
U 15 – Hold 2: Vinder af række 1 – Helsingør IF og ugens spiller
Hillerød Damers hold 2 skulle sikre sig første pladsen i række 1 mod Helsingør IF, der inden dagens kamp lå på en flot 4. plads med mulighed for sikre sig adgang til Mesterrækken fra foråret.
Som i de tidligere kampe skulle pigerne igen op mod et fysisk stærkt og ældre hold end Hillerød. Til dagens kamp stillende Helsingør IF udelukkende med 96 krydret med to piger fra årgang 1995. Hillerøds piger stillede på dagen med en god blanding af 96’ere og 97’ere. Hillerød var ramt af en del skader og afbud, så der var ingen tvivl om, at der skulle samme intensitet på banen, som i forrige kamp mod Espergærde. Rokeringerne på holdet gav samtidig sæsondebut til Silje Johansson, der for første gang i efteråret var klar til kamp efter en lang skadespause.
Pigerne var derfor sat 100 % op inden kampen, der skulle afvikles på en fantastisk kunstgræsbane i Helsingør.
Hillerød vidste udmærket at Helsingør spillede med hurtige folk fremme, som forsvarskæden var klar til at tage pænt imod. I modsatte ende havde Hillerød højst overraskende valgt at starte med Signe Nøhr Reimer som central angriber – en plads som hun ikke tidligere har spillet på holdet – mere om det lidt senere.
Straks fra kampens start forsøgte Helsingør IF med lange bolde at overløbe Hillerøds forsvar, men der blev afværget fra forsvarskæden og målmand Emma Beyer, der fornuftigt tilbød sig som spilmulighed, når spillet skulle vendes. I Hillerøds angreb viste det sig hurtigt, at Helsingør ikke var klar på en hurtigt og aggressiv spillende Signe Nøhr Reimer omgivet af to aggressive kanter i form af Sandra Nikolajsen og Maria Larsen. Efter 10 minutter pressede Signe Nøhr Reimer Helsingørs målmand, der fejlede og tabte bolden, hvorefter Signe kunne score fladt til 1 – 0. Hillerøds genpres, som aftalt før kampen, lykkedes til fulde.
Der skulle kun gå få minutter før den var gal igen. Signe Nøhr Reimer pressede Helsingørs forsvar midt på deres egen bane og fik erobret bolden til en friløber og scorede sikkert. 2 – 0
Halvlegen fortsatte på samme måde med store chancer til Hillerøds Sandra Nikolaisen og Signe Nøhr Reimer, der måtte se målmanden redde på 100 % chancer, Cecilia Engstrøm passerede målmanden, men stolpen stod i vejen. Det blev tid til at få nye kræfter på banen og Louise Gottlieb erstattede Signe Nøhr Reimer i som central angriber. Et godt træk for få minutter senere havde Louise omsat tilliden til en scoring, da målmanden blev passeret fladt.
Resultatet fra kampen Slagslunde-Ganløse imod Lynge indløb sidst i første halvleg. Slagslunde – Ganløse havde sejret 4-2 og derfor skulle Hillerød vinde for at tage sejren i rækken og de var på rette spor.
Efter pausen gik Hillerød lidt mere forsigtigt i gang og forsøgte i større omfang at spille bolden rundt og få Helsingør til at løbe i trekanter. Det lykkedes godt indtil Helsingør fik reduceret til 3-1 på et kiks af Hillerød. Helsingør fik blod på tanden og blev mere nærgående i den næste periode og Hillerød blev presset en anelse.
Efter at have været inde i et par hårde nærkampe kunne Sandra Nikolajsen dog sætte en stopper for yderligere spekulation om hvem der skulle have sejren. Efter et gennemspil i venstre side scorede hun sikkert til 4-1 og måtte herefter forlade banen efter et slag på benet.
Helsingør fik dog reduceret endnu en gang til slutresultatet 4- 2 til Hillerød efter en heldig friløber, på det der lignede et klart frispark på Frida Toft-Nielsen.
Kvalifikationskravet til Mesterrækken er for længst opfyldt for Hillerød Damers Hold 2 og førstepladsen i række 1 giver normalt mulighed for at deltage i kvalifikationen til Elite Øst. Men da Hillerød Damer har så mange gode fodboldspillere og derfor allerede har et hold i Elite Øst Mester/Elite Øst, der er anses som en række, får Hold 2 ikke lov til at deltage i den videre kvalifikation.
Puljesejren, det flotte efterårsresultat med 7 sejre og to uafgjorte kampe blev fejret af hele Hold 2 truppen efter kampen med sodavand og ”champagne” og fællessang. STORT TILLYKKE til alle 22 spillere, der har været i kamp i løbet af sæsonen.
Ugens spiller

Valget af denne uges spiller faldt på en spiller, der har gennem de sidste 3 kampe har løftet energien i sit spil og fået det til at fungere bedre og bedre. Hun har været fokuseret og på højt niveau til træning, og i kampen mod Helsingør gjorde Luna Laisen en rigtig god figur på midtbanen, fordelte spillet rigtig godt, og lagde nogle fantastiske stikninger til angriberne – både dybt og bredt. Luna Laisen gik også forrest når der efter scoringer skulle laves vejrmøller. Luna Laisen blev derfor fortjent denne uges spiller.
Næste kamp
Hvis ikke der kommer ændringer i planerne bliver næste kamp en træningskamp i Sverige mod et af Sveriges bedste 97 hold.
U15 - Hold 1 - Elite Øst - BSF (Skovlunde)
Efter sidste weekends ærgelige men retfærdige nederlag til Brøndby, lød opgaven nu på BSF. Kampen om 2. pladsen kunne man kalde opgøret, for BSF lå nr. 2 men var til at hente ved en sejr.
Kampen starter som mange andre gange før, med at se hinanden lidt an og prøve at få overtaget på midtbanen. I starten er det ren slagudveksling, men en masse drabelige dueller, med ingen eller yderst få målchancer, men man fornemmer at BSF er lidt skarpere end os. Dog ikke så det bliver rigtigt farligt, men det er ligesom vi bliver presset langsomt men sikkert tilbage. Vi er dog ikke ufarlige, vores angriberne ligger langt oppe og lurer og er hele tiden klar til at slå kontra.
10. Minutter spillet - chancen er der pludselig. Hjørne til BSF som vi afværger, og nu går det stærkt i modsat retning. Nanna stikker på det rigtige tidspunkt, men afleveringen blev skidt. Ærgeligt der var motorvej mod målet.
BSF strammer nu grebet, vi er trængt de kommer til chancer. De spiller konsekvent med kort frem, kort tilbage og så den lange bold på fløjene, vi kan ikke få ro vi er presset. Men også dette pres overlever vi og kommer tilbage i kampen.
27. minut - Mathilde slipper fri og hamrer mod mål, fornem redning af målmanden, returen lige til Line der resolut skyder mod kassen, men endnu en redning. Surt der burde vi være kommet foran, ikke fortjent, men hvem bekymrer sig om det.
Bekymringer får vi dog 3 minutter senere, en dårlig aflevering mod midten opsnappes og BSF får frit løb, rammer først stolpen men er over returen og 1-0 til dem. Surt at vi igen straffes på en personlig fejl, nu havde vi lige styr på dem.
2. halvleg - Vi går efter udligning. Vi presser men BSF slår konstant tilbage igen efter deres faste mønster med kort og derefter lang bold. Burde være gennemskueligt nu, men vi har det svært.
20. minut sker så katastrofen. En helt ufarlig bold lægges tilbage til Victoria i målet, som vil sparke den direkte ud til backen, men bolden tager et underligt hop, der totalt snyder Victoria, så en BSF spiller pludselig står med et helt blank mål. Ærgeligt for os og dobbelt ærgeligt for Victoria, der stod en fornem kamp, men man kan ikke altid gardere sig mod elendige baner.
Det slår os helt ud af kurs, nu er vi konstant presset og i slutningen bliver vi straffet med et flot langskud, som der ikke er så meget at sige til. 3-0 til BSF, helt fortjent men surt, at vi sætter dem i gang på den måde.
2 nederlag i rap, det er man ikke vant til hos os. Der kan være flere grunde til det, spillere er rykket op, spillere er skadet, men jeg tror såmænd vi bare er lidt uheldige for tiden. Målet til 2-0 er det bedste eksempel, for Victoria stod en virkelig fornem kamp, men bliver så offer for boldens dybt underlige opspring, og hvem pokker kan gardere sig mod det.
Så vi skal bare op på hesten igen, og vinde de 2 næste kampe. Nu venter Raklev, en svær kamp men bestemt ikke umuligt.
Nørd tal (klik for at vise/skjule)
| Spiller | Antal kampe | Minutter | Antal mål (sidste kamp) | Antal mål (i alt) |
| Mie Brüel Holler | 6 | 00 / 420 | | |
| Rikke Jensen | 8 | 26 / 411 | | |
| Sarah Grønager | 8 | 70 / 550 | | 1 |
| Anne-Sophie | 8 | 70 / 481 | | |
| Emma Hedberg | 4 | 00 / 217 | | |
| Line Munk | 8 | 70 / 523 | | 3 |
| Anne Nielsen | 8 | 70 / 451 | | 2 |
| Pernille Hansen | 7 | 70 / 455 | | 5 |
| Emma Dahl | 8 | 26 / 249 | | |
| Nikoline Andresen | 6 | 00 / 392 | | 5 |
| Mathilde Larsen | 8 | 70 / 518 | | 4 |
| Maria Petersson | 4 | 00 / 213 | | 3 |
| Nanna Hvarness | 7 | 30 / 214 | | 2 |
| Emilie Søndergaard | 8 | 46 / 240 | | |
| Katrine Husted | 7 | 35 / 408 | | |
| Cecilia Engstrøm | 1 | 00 / 44 | | |
| Caroline Vindelev | 2 | 65 / 135 | | |
| Signe B.S. | 2 | 52 / 89 | | |
| Victoria Sivebæk | 2 | 70 / 140 | | |
| Statistik | Sidste kamp | Alle kampe |
| Forsøg på mål (Os / Modstander) | 5/12 | 111/43 |
| Hjørnespark (Os/Modstander) | 1/4 | 33/13 |
| Off side (Os/Modstander) | 1/6 | 23/34 |
| Frispark begået (Os/Modstander) | 5/10 | 34/61 |
| Mål (Os/Modstander) | 0/3 | 25/13 |
| Spillede kampe | Resultat |
| Herlev - HGI Damefodbold | 1-13 |
| HGI Damefodbold - Brøndby | 2-3 |
| BSF - HGI Damefodbold | 1-1 |
| Raklev - HGI Damefodbold | 2-2 |
| HGI Damefodbold - Damsø | 4-0 |
| HGI Damefodbold - Herlev | 3-0 |
| Brøndby - HGI Damefodbold | 3-0 |
| HGI Damefodbold - BSF | 0-3 |
|
U 15 – hold 2 række 1: Ubesejret efter 8 kampe og ugens spiller
Hillerød Damers hold 2 skulle forsvare 1. pladsen i række 1 mod Espergærde, der tidligere har drillet Hillerød.
Hillerød var ramt af en del skader og afbud, så der var ingen tvivl om, at det skulle samme intensitet på banen, som i sidste del af forrige kamp mod Birkerød. Rokeringerne på holdet gav samtidig sæsondebut til Maria Larsen. Pigerne var derfor sat 100 % op inden kampen startede og der var mødt rigtig mange tilskuere op i det dejlige vejr for at støtte pigerne.
Straks fra kampens start satte Hillerød sig på spillet og fik skabt nogle farlige situationer over kanterne. Efterhånden som første halvleg skred frem blev Hillerøds chancer større og større. Det blev til store 100 % chancer til både Sandra Nikolajsen, Louise Gottlieb og Maria Larsen. Bolden kom ikke over stregen og holdene gik til halvleg med stillingen 0 – 0.
Anden halvleg forsatte, hvor den første var sluttet, med masser af chancer til Hillerød og 10 minutter inden anden halvleg kom den forløsende scoring. Energisk fik Maria Larsen tilkæmpet sig bolden og med held fik hun bolden med sig af flere omgange og kunne til sidst skubbe den det sidste stykker over stregen. Fortjent belønning for stor energi til sæsondebutanten Maria Larsen.
Kampen skulle lukkes og Hillerød fortsatte presset og de var masser af muligheder for at lukke kampen. Josefine Coff tæmmede bolden med brystet og afsluttede som Niclas Bendtner, Cecilia Engstrøm helflugtede direkte efter hjørne fra Luna Laisen, Louise Gottlieb skød forbi tæt under mål. Selvom det ikke forløstes i mål blev presset fastholdt af midtbanen, der energisk blev ved med at fylde på med bolde til angriberne. Signe Nøhr Reimer, Luna Laisen og Jasmin Støvlbæk gik med kløgt og vilje foran i et velorganiseret og vedholdende angreb mod Espergærdes mål.
Hvad der kunne være blevet både 2, 3 og 4 - 0 sluttede med 1 – 0 til Hillerød efter at Espergærde havde to hjørnespark i de sidste sekunder, der fik fremprovokeret lidt uro på banen og hos tilskuerne.
Med 6 sejre og 2 uafgjorte i 8 kampe og en målscore på 18 – 2 har holdet præsteret et helt fantastisk efterår og der resterer nu kun en kamp i turneringen.
Ugens spiller

Valget af denne uges spiller faldt på en spiller, der har gjort sig særligt bemærket med god energi i ugens løb og med stor kampgejst i denne kamp mod Espergærde. På trods hårde tacklinger i mod sig, forsatte Jasmin Støvlbæk efter en kort pause med stor energi spillet og var dermed en vigtig brik i kampen mod Espergærde. Jasmin Støvlbæk blev derfor fortjent denne uges spiller.
Næste kamp
Efterårets sidste turneringskamp er på torsdag den 14. oktober kl. 18.30 på udebane mod Helsingør IF. Holdet glæder sig og håber på stor støtte til at slutte efterårsturneringen på en rigtig god kunstgræsbane.
U 15 – hold 2: Meget sen udligning, Mesterrække og ugens spiller
Hvad der på papiret lignede en overkommelig modstander for Hillerød Damers hold 2 skulle snart vise sig at blive noget af en prøvelse. Hverken modstanderen, banen eller Hillerøds eget spil var som forventet.
Som i tidligere kampe skulle Hillerød op imod spillere, der er fysisk stærke og ældre end Hillerøds hold. Kampen startede rimeligt planmæssigt med spilovertag til Hillerød og en del chancer i første del af kampen til Hillerød uden at det blev til de helt store målchancer. Det var dog tydeligt at Hillerød ikke fik spillet sig til samme antal chancer som i tidligere kampe og det fik uroen til at brede sig noget på holdet.
Halvlegsstillingen på 0 – 0 var nok fortjent, men ikke tilfredsstillende for Hillerød.
Fra anden halvleg forsøgte Hillerød, at rykke spillet endnu længere frem på banen og det åbnede for en Birkerød kontra 6 minutter inde i 2. halvleg. Kontraen blev løbet hele vejen til mål og Emma Beyer i Hillerød målet blev passeret af en flad bold. Første scoring mod Hillerød siden sæson debut den 21. august.
Nu skulle Hillerød både til at få spillet til at fungere samtidigt med at de skulle forsøge at indhente det tabte terræn. Hillerød rykkede et par hurtige piger frem på kanterne i form af Caroline Vindelev og Signe Nøhr Reimer og samtidigt med at Luna Laisen fik sat sig igennem på midtbanen, blev presset derfor gradvist øget på Birkerød.
Kampen blev herefter mere og mere intens for både spillere, tilskuere og dommer og hvad Hillerød ikke kunne få frem at godt spil måtte nu erstattes af sammenbidte tænder og fight fra spillernes side. Den ros skal holdet have, at de fik fundet arbejdshandskerne frem til sidst. Det så dog ikke ud til at give det ønskede resultat.
Med knap 5 minutter tilbage af ordinær spilletid måtte der satses og Sandra Nikolajsen blev sendt på banen igen frem for en forsvarsspiller, for at lægge sig helt frem ved siden af Louise Gottlieb. Presset på Birkerød blev endnu større, selv om der også var muligheder til Birkerød. Bedst som Hillerød var ved at indkassere sæsonens første nederlag tager Signe Reimer Nøhr 2 minutter inde i overtiden endnu en tur på kanten og denne gang bliver der lagt fladt ind til netop Sandra Nikolajsen, der afslutter og bolden tager en høj bue over Birkerøds målmand til kampens resultat 1-1.
Lige præcis dette mål skal nok vise sig at være et vigtigt mål og samtidigt sikrede det Hillerøds hold 2 en placering blandt de hold, der har kvalificeret sig til at spille i Mesterrækken i foråret 2011. Stort tillykke til pigerne. Holdet har nu spilet 7 kampe i efterårsturneringen med 5 sejre og 2 uafgjorte kampe og har kun lukket 2 mål ind. Det er flot.
Ugens spiller

Denne uges spiller faldt på en spiller, der har gjort sig særligt bemærket i denne uge. Josefine Coff har trænet i hold 2 truppen siden sommerferien og selvom det kun er blevet til to kampe på hold 2 indtil nu i denne sæson, så har Josefine vist gå på mod og virkelig gået til vaflerne til træning og demonstreret, at hun gerne vil være med omkring dette hold. Josefine Coff blev derfor fortjent denne uges spiller.
Næste kamp
Næste kamp er på lørdag kl. 11.00 til efterårsturneringens sidste hjemmekamp mod Espergærde. Holdet glæder sig og håber på stor opbakning.
U15 - Hold 1 - Elite Øst - Brøndby
Topkamp i Brøndby - På forhånd en svær opgave da Brøndby har slået alt og alle, men vi kom med en bunke selvtillid efter de gode kampe i efteråret.
Kampen starter forsigtigt fra begge sider, ingen ønsker at blotte sig, så det bliver en kamp om midtbanen. 3 minutter spillet - En Brøndby-spiller forsøger et gennembrud men standses lidt hårdt af Sarah. Klart frispark men dommeren giver Sarah en advarsel og altså ud i 10 minutter. Hårdt dømt synes vi på sidelinien, Sarah rørte hende dårligt nok. Kedelig start for os, lynhurtig omrokering med Pernille ned i midterforsvaret og kun 2 angribere.
Det forventede pres udebliver dog, vi spiller fornuftigt bolden rundt og prøver at skabe lidt, men Brøndby står godt og solidt. Vi afholder dem dog totalt fra chancer, så de 10 minutter går uden scoring.
Tilbage i normal opstilling og nu fuld damp på. Vores kombinationer lykkedes, vi sidder godt på midtbanen, men vi er altså oppe mod det eneste hold i rækken, der kan matche vors spil. Brøndby spiller godt, de spiller rigtigt godt, og de har klart overvægt i chancer.
15 minutter spillet - Lang stikning til en Brøndspiller, men hun var i klar off-side position. Synes vi men dommeren lader spillet fortsætte, men vi får afværget. Kort efter hjørne til os. Bolden ind i feltet og Line forsøger mellem venner og fjender men der bliver blokeret. 0-0 og der kæmpes bravt om magten på banen. Brøndby er bedst, men vi er med hele tiden. Ingen store chancer vi venter på muligheden.
29. minut - Vores off-side fælde kikser, friløber til Brøndby kanten som spiller på tværs, hvor en udækket Brøndby-spiller scorer. Det var surt vi havde godt fat. Nu i ekstratiden, vi skal bare lige til pause, men så sker det grimme. En Brøndby spiller modtager en lang stikning, vel omkring 2 meter off-side. Dommeren fløjter ikke, og vi er bagud 2-0. Forbandet surt alle kunne se den off-side, men bare ikke manden med fløjten.
Pause - Fortjent hvile til spillerne og en underlig vogn med mad og drikke til forældrene. Aldrig har jeg set noget lignende. Verdensklasse.

2. Halvleg. Det var ligesom vi gik ned, da Brøndby scorer til 2-0. Der kommer slet ikke gang i kombinationerne, og Brøndby direkte spil volder os gevaldige problemer. Som et eksprestog kommer Brøndby i angreb efter angreb, og vi har ikke noget modsvar. Vores 4-back kæde kæmper dog en heroisk kamp, og forhindrer yderlige scoring. 20 minutter spillet - en kopi af Brøndby 1. mål, med en spiller i gennembrud på fløjen og ind over til en udækket spiller. 3-0 og vi er i knæ.
Resten af kampen på samme måde, men et utroligt flot kæmpende forsvar, forhindrer Brøndby i flere scoringer.
Kigger man på kampen som helhed, så var Brøndby klart bedst og vinder helt fortjent. De står godt på banen, de er fysisk stærke, de var først på bolden, der er slet ingen grund til at beklage sig over et nederlag til dem.
Men vi kan matche dem langt hen af vejen, vi mangler bare de sidste gram, så nu skal der arbejdes på træningsbanen. De 2 mål de får efter samme opskrift må ikke ske igen, men det kan der gøres noget ved til træning.

God opbakning fra forældrene, selvom vi nok må erkende, at stort set alle skylder kage, efter vi ligesom fortalte dommeren, hvordan han skal dømme. Det må vi ikke, så der er dømt kage til hvert fald forældrene til Sarah , Rikke , Anne-Sophie , Line, Maria , Nanna , Mathilde og Emma Dahl.
Dommeren - Han var faktisk god - Kikser en enkelt off-side som koster, men ellers rigtigt god.
Nørd tal (klik for at vise/skjule)
| Spiller | Antal kampe | Minutter | Antal mål (sidste kamp) | Antal mål (i alt) |
| Mie Brüel Holler | 6 | 00 / 420 | | |
| Rikke Jensen | 7 | 70 / 385 | | |
| Sarah Grønager | 7 | 60 / 480 | | 1 |
| Anne-Sophie | 7 | 70 / 411 | | |
| Emma Hedberg | 4 | 00 / 217 | | |
| Line Munk | 7 | 70 / 453 | | 3 |
| Anne Nielsen | 7 | 46 / 381 | | 2 |
| Pernille Hansen | 6 | 65 / 385 | | 5 |
| Emma Dahl | 7 | 35 / 223 | | |
| Nikoline Andresen | 6 | 00 / 392 | | 5 |
| Mathilde Larsen | 7 | 70 / 448 | | 4 |
| Maria Petersson | 4 | 36 / 213 | | 3 |
| Nanna Hvarness | 6 | 35 / 184 | | 2 |
| Emilie Søndergaard | 7 | 26 / 194 | | |
| Katrine Husted | 6 | 70 / 373 | | |
| Cecilia Engstrøm | 1 | 00 / 44 | | |
| Caroline Vindelev | 1 | 00 / 70 | | |
| Signe B.S. | 1 | 37 / 37 | | |
| Victoria Sivebæk | 1 | 70 / 70 | | |
| Statistik | Sidste kamp | Alle kampe |
| Forsøg på mål (Os / Modstander) | 3/8 | 106/31 |
| Hjørnespark (Os/Modstander) | 2/3 | 32/9 |
| Off side (Os/Modstander) | 0/9 | 22/28 |
| Frispark begået (Os/Modstander) | 2/8 | 29/51 |
| Mål (Os/Modstander) | 0/3 | 25/10 |
| Spillede kampe | Resultat |
| Herlev - HGI Damefodbold | 1-13 |
| HGI Damefodbold - Brøndby | 2-3 |
| Skovlunde - HGI Damefodbold | 1-1 |
| Raklev - HGI Damefodbold | 2-2 |
| HGI Damefodbold - Damsø | 4-0 |
| HGI Damefodbold - Herlev | 3-0 |
| Brøndby - HGI Damefodbold | 3-0 |
|
U15 - Hold 1 - Elite Øst - Herlev
Dagens modstander, Herlev, mødte vi i den første kamp, hvor vi vandt overbevisende 13-1. Det var dog en meget atypisk kamp, hvor deres dygtige målmand blev vist ude efter 10 minutter og hvor vi scorede på stort set alt, men siden er det, ud fra resultaterne at dømme, gået betydeligt frem for Herlev. Ingen forventede derfor en gentagelse, men en sejr burde da være mulig.
Fra starten havde Herlev dog andre planer, de startede som lyn og torden, og fik faktisk presset os i bund. De første 3-4 minutter var det et pres mod vores mål, det var tydeligt at Herlev gik efter en chokstart, der kunne lave helt om på den forventede kamp. Men vores forsvar er efterhånden så gennemrutineret, at de ikke lader sig kyse. Langsomt kom der styr på tingene, midtbanen begyndte med deres efterhånden berømte kombinationer, og der kom gang i maskineriet.
5. minutter spillet - Katrine går fra back-positionen, spiller et/to og ingen kan fange hende. Hendes fortræffelige indlæg bliver dog afvist. 3 minutter senere - Samme opskrift i den anden side, hvor Maria glider igennem, men desværre over baglinien. Vi er i gang.
Nu kører maskineriet for fuld damp, nu er vi på et niveau hvor absolut ingen kan følge med. 11 -minutter Anne fyrer med venstrepoten mod venstre trekant. Lige over, den næsten snittede træværket. Kort efter mønsterangreb, bolden indover hvor Pernille header - Reddet af målmanden. Nu er det kun et spørgsmål om tid.

Mathilde i angreb - Snyder 2 mand og drejer med papegøjen bolden i fjerneste hjørne. Fantastisk spark. 1-0 og vi fortsætter for fuld damp.
Nikoline med et flot forsøg - tæt på. Igen Nikoline og denne gang ingen nåde. 2-0 og det er klassespil. Slutminutterne - det går stærkt nu - Nikoline friløber, reddet at målmanden - skud fra Maria, tæt på stolpen - friløber til Emma - målmanden redder igen. Pause og 2-0 til os.
Hvis 1. halvleg var god så bliver 2. halvleg bedre. Nu er det rent skydetelt, hvor alle skyder fra alle vinkler. Nikoline i 3 forsøg inden for 3 minutter, men målmanden er jo god, det ved vi jo.
8. minut Maria plaffer på mål, afværget af målmanden, ud til Nikoline der trykker af igen afværget af målmanden. Lige efter kanonskud af Anne som målmanden helt uforklarligt får drejet på overliggeren. Det er ren belejring.

Endelig et par rolige minutter, hvor pigerne og forældre lige får pusten. Så gå det løs igen. Anne glider igennem og afslutter, målmanden halvklarer, Emma scorer men der fløjtes for offside.
Indlæg fra Emma, Anne skyder, målmanden redder. Mathilde - gennembrud fra højre, snyder igen 2-3 mand og igen med papegøjen i fjerneste hjørne. Man skulle tro de havde trænet i den detalje. Klasse er ordet vi leder efter. 3-0 til os.

Slutminutterne Nanna sparker resolut men igen redder denne utrolige målmand.
3-0 til os og efter en helt utrolig flot kamp. Flot spil af vores piger, det er altså en fornøjelse af følge. Stor ros til Herlev, der spillede deres chance, men det var ikke nok. Men ekstra ros til deres målmand, det var utroligt hvad hun præsterede.
Topkamp mod Brøndby på lørdag, man kan næsten ikke vente.
Nørd tal (klik for at vise/skjule)
| Spiller | Antal kampe | Minutter | Antal mål (sidste kamp) | Antal mål (i alt) |
| Mie Brüel Holler | 6 | 70 / 420 | | |
| Rikke Jensen | 6 | 50 / 315 | | |
| Sarah Grønager | 6 | 70 / 420 | | 1 |
| Anne-Sophie | 6 | 70 / 341 | | |
| Emma Hedberg | 4 | 00 / 217 | | |
| Line Munk | 6 | 53 / 383 | | 3 |
| Anne Nielsen | 6 | 57 / 335 | | 2 |
| Pernille Hansen | 5 | 40 / 320 | | 5 |
| Emma Dahl | 6 | 41 / 188 | | |
| Nikoline Andresen | 6 | 61 / 392 | 1 | 5 |
| Mathilde Larsen | 6 | 70 / 378 | 2 | 4 |
| Maria Petersson | 3 | 70 / 177 | | 3 |
| Nanna Hvarness | 5 | 23 / 149 | | 2 |
| Emilie Søndergaard | 6 | 25 / 168 | | |
| Katrine Husted | 5 | 70 / 303 | | |
| Cecilia Engstrøm | 1 | 00 / 44 | | |
| Caroline Vindelev | 1 | 00 / 70 | | |
| Statistik | Sidste kamp | Alle kampe |
| Forsøg på mål (Os / Modstander) | 25/4 | 103/23 |
| Hjørnespark (Os/Modstander) | 8/0 | 30/6 |
| Off side (Os/Modstander) | 4/3 | 22/19 |
| Frispark begået (Os/Modstander) | 7/5 | 27/43 |
| Mål (Os/Modstander) | 3/0 | 25/7 |
| Spillede kampe | Resultat |
| Herlev - HGI Damefodbold | 1-13 |
| HGI Damefodbold - Brøndby | 2-3 |
| Skovlunde - HGI Damefodbold | 1-1 |
| Raklev - HGI Damefodbold | 2-2 |
| HGI Damefodbold - Damsø | 4-0 |
| HGI Damefodbold - Herlev | 3-0 |
|
U 15 - 2 Sejr i svær udekamp og ugens spiller
Førstepladsen i række 1 skulle forsvares mod en vanskelig modstander tidlig lørdag morgen. Modstanderen var Lynge, der er fysisk stærke og ældre end Hillerøds hold. Derfor var kampen imødeset med spænding. Siden fredagstræningen havde et væsentlig tema for kampen mod Lynge været tidlige indlæg mellem modstanderens forsvarsspillere og målmand og dette skulle prioriteres i opspillet og flere spillere fik bundne opgaver om at lave tidlige indlæg og angrebsspillere skulle også være klar til dette.
Det skulle i løbet af kampen vise sig at spilleren fra Hillerød fik lavet mange flere tidlige indlæg end forventet og dermed et nyt våben for holdet. De tidlige indlæg betød samtidigt meget direkte spil og ikke så meget tålmodighed i opspillet som holdet ellers også kan praktisere.
Kampen startede noget ustruktureret og Hillerød fik ikke den ønskede kontrol på spillet. Der var uro i kæderne og der måtte hurtigt laves mindre rokeringer for at stabilisere holdet. Langsomt men sikkert kom Hillerød dog tættere og tættere på Lynges mål specielt fra kanterne Sandra Nikolajsen og Signe Bannebjerg Skov, men der blev afværget godt i Lynge målet af deres målmand (Anna Kaas), som Hillerød spillerne kender rigtig godt, idet hun hele sidste vinter trænede med hos Hillerød Damer.
Sagesløs var Lynges målmand dog, da Cecilia Engstrøm midt i 1. halvleg valgte at skyde på mål fra kanten af feltet i venstre side. Skuddet blev rettet af en Lynge forsvarer og sejlede ind i modsatte hjørne over Lynges målmand. Herefter var Hillerød i kontrol, og havde flere gode angreb hvor bolden flere gange dansede på målstregen hos Lynge uden at Hillerød fik prikket den de sidste stykker over stregen.
Mod pausen tog regnen til og forholdene blev en anelse vanskeligere.
Anden halvleg startede som første halvleg sluttede, med klart overtag i spil til Hillerød. Hillerød spillede sig frem til mange chancer, dog formåede Hillerød ikke at vende spillet, fra side til side, som holdet gerne vil.
Midt i anden halvleg valgte anfører Caroline Vindelev at tage et hurtigt og langt indkast midt på banen direkte til Cecilia Engstrøm, der herefter havde fri bane mod mål. Lynges forsvarsspillere formåede ikke at presse Cecilia og hun scorede sikkert fladt til 2-0 til Hillerød Damer.
Halvlegen forsatte med meget direkte spil og flere oplagte chancer til Hillerød Damer, der var tættere på 3 eller 4 - 0, end Lynge var på at reducere. Forsvaret (Emilie Kjøller, Lune Laisen, Frida Toft-Nielsen, Maria Hemmingsen og Caroline Vindelev) holdt igen stand med stor motivation og der er ikke scoret mod Hillerød siden et hårdt dømt straffe i første turneringskamp den 21. august.
Ugens spiller

Den uges spiller faldt på en spiller, der altid kommer til træning og yder en 100 % indsats - 95 % er ikke nok. Samtidig har Caroline Vindelev i denne uge vist rigtig godt spil i alle de udfordringer hun er blevet stillet overfor. Caroline Vindelev blev derfor fortjent denne uges spiller.
Næste kamp
Næste kamp er en sen søndagskamp den 3. oktober kl. 15.30 mod Birkerød på udebane. Holdet glæder sig og håber på stor opbakning.
U15 - Hold 1 - Elite Øst - Damsø
Efter 2 hårde udekampe, var det rigtigt dejligt at være på hjemmebane, denne gang mod Damsø. Vores modstander har haft et rigtigt hårdt efterår i Elite Øst, og er rendt ind i nogle gevaldige øretæver. Vi husker udmærket et år tilbage, da det var os der var i den situation, så vi var da nogen der håbede, de snart ville få nogle succesoplevelser, det skulle bare helst ikke være denne søndag.
Og lad mig sige med det samme, det blev det bestemt heller ikke. Fra start var det tydeligt, at Damsø ikke skulle nyde noget, så de trak alle mand tilbage, og forsvarede sig med alt hvad de havde. Når man kigger på resultaterne, forstår man det udmærket, for det er ikke sjovt at tabe med et 2-cifret antal mål hele tiden
Men vi lagde naturligt et gevaldigt pres på, men det er slet ikke så nemt, når der står en levende mur foran en, og sparker væk efter bedste evne. Chancer kom der dog masser af. Bare 4 minutter spillet og Nikoline hamrer bolden på overliggeren. Sikke et drøn af et skud. Flere chancer, ja masser af chancer, men det er lige ved og næsten hele tiden. 11. minut - superangreb og Line afslutter på stolpen. Nu er vi er tættere på.
10 minutter senere, Line glider igennem og afslutter og via målmanden ryger bolden i mål. Flot af Line. Endnu en frispilning, denne gang til Nikoline som koldt skyder i nettaget. 2-0 og det er fortsat spil til 1 mål.

2. halvleg - Stadig spil mod Damsøs mål. Nanna i et optimistisk angreb og får taklet bolden i mål. Herlig energi af Nanna, hun nærmer sig storformen. Kort efter - Line snor sig igennem hele forsvaret men afslutningen går lige forbi. Minuttet efter - En tilfældig bold lander hos Anne, der med venstrebenet skruer den ind ved fjerneste stolpe. Det mål var ganske enkelt klasse, mest fordi det var tydeligt der, hun ville sætte den. Lækkert når det lykkedes.
Resten af kampen er chance på chance men ikke flere mål. 4-0 og 3 dejlige point på kontoen, det er lige som det skal være.

Kigger man på hele kampen, er det en rigtigt flot præstation. Vi vinder 4-0 mod en modstander der udelukkende spiller på at begrænse nederlaget. Vi skaber over 20 store målchancer, hvoraf vi altså scorer på de 4 og vi giver absolut intet i den anden ende. Stor koncentration af forsvaret, der kun tillader et skud på mål, som Mie naturligvis plukkede.
Endnu mere positivt, så havde vi i dag debut til Cecilia Engstrøm og Caroline Vindelev, og de gjorde det begge glimrende. Stor præstation at glide direkte ind på holdet, det er glædeligt at der er en række piger, der står på spring fra hold 2. Vi behøver ikke frygte skader og karantæner, vi har afløserne klar.
Også stor ros til trænerne, der hele tiden ændrer holdet, når der er behov. Denne gang gik man resolut over til 3-mands forsvar, da der simpelthen ikke var behov for mere. Trænernes forsøg på at skaffe forældrekage blev også noteret, men den går ikke hver gang :-)
Så når man kigger på alt det, så gør det vel ikke så meget, at spillet ikke gled helt som det plejede vel ?
Nørd tal (klik for at vise/skjule)
| Spiller | Antal kampe | Minutter | Antal mål (sidste kamp) | Antal mål (i alt) |
| Mie Brüel Holler | 5 | 70 / 350 | | |
| Rikke Jensen | 5 | 67 / 265 | | |
| Sarah Grønager | 5 | 70 / 350 | | 1 |
| Anne-Sophie | 5 | 13 / 271 | | |
| Emma Hedberg | 4 | 00 / 217 | | |
| Line Munk | 5 | 50 / 330 | 1 | 3 |
| Anne Nielsen | 5 | 55 / 278 | 1 | 2 |
| Pernille Hansen | 4 | 00 / 280 | | 5 |
| Emma Dahl | 5 | 40 / 147 | | |
| Nikoline Andresen | 5 | 70 / 331 | 1 | 4 |
| Mathilde Larsen | 5 | 70 / 308 | | 2 |
| Maria Petersson | 2 | 00 / 107 | | 3 |
| Nanna Hvarness | 4 | 28 / 126 | 1 | 2 |
| Emilie Søndergaard | 5 | 53 / 143 | | |
| Katrine Husted | 4 | 70 / 233 | | |
| Cecilia Engstrøm | 1 | 44 / 44 | | |
| Caroline Vindelev | 1 | 70 / 70 | | |
| Statistik | Sidste kamp | Alle kampe |
| Forsøg på mål (Os / Modstander) | 20/1 | 78/19 |
| Hjørnespark (Os/Modstander) | 3/0 | 22/6 |
| Off side (Os/Modstander) | 0/3 | 18/16 |
| Frispark begået (Os/Modstander) | 6/4 | 20/38 |
| Mål (Os/Modstander) | 4/0 | 22/7 |
| Spillede kampe | Resultat |
| Herlev - HGI Damefodbold | 1-13 |
| HGI Damefodbold - Brøndby | 2-3 |
| Skovlunde - HGI Damefodbold | 1-1 |
| Raklev - HGI Damefodbold | 2-2 |
| HGI Damefodbold - Damsø | 4-0 |
|
U 15 - 2 Sejr nr. 4 på stribe og ugens spiller
Efter sidste uges suveræne sejr over Ballerup - Skovlunde skulle førstepladsen i række 1 forsvares mod Fremadnord, der inden denne kamp lå midt i rækken med to sejre og 2 nederlag. Udover modstanderen fra Fremadnord, var der også en kraftig sidevind at tage hensyn til. Derudover havde Hillerød 4 nye spillere med i forhold til de foregående kampe, som også skulle spilles ind.
Det var planen at Hillerød skulle gå på banen og spille vores eget spil langs jorden. Efter en lidt urolig start fik Hillerød bedre og bedre styr på spillet og midt i halvlegen sendte Luna Laisen en lang aflevering mod højre. Signe Bannebjerg Skov fulgte godt op og overraskede både forsvarspiller og målmand med sit pres og fik erobret bolden, hvorefter Signe roligt kunne trille bolden i mål til 1-0. Hillerød havde i hele halvlegen godt styr på Fremadnord, der ikke kom til chancer.
I anden halvleg startede Sandra Nikolajsen som lyn og torden og få minutter inde i kampen gjorde hun det til 2 - 0 efter hun selv have startet det gennemspillede angreb på venstre kanten. Hillerød kom til rigtig mange 100 % chancer i den næste del af anden halvleg. Både Maria Petersson, Louise Gottlieb og Josefine Coff havde store chancer for at bringe Hillerød yderligere foran. Det lykkedes først senere i halvlegen Maria Petersson af bringe Hillerød på 3-0 med venstrebenet og senere udnyttede Sandra Nikolajsen en ripost og gjorde det til 4-0. Dette blev også kampens resultat selvom der helt til det sidste var store chancer til Hillerød.
Det var tydeligt i anden halvleg at Fremadnord ikke kunne følge med i tempoet og blev trætte i Hillerøds kombinationer.
Ugens spiller

Efter kampen blev ugens spiller kåret. Til grund for vurdering lå både den gode præstation i kampen mod Fremadnord og Sandra fik blandt andet i denne kamp virkeligt arbejdet med et af ugens tema kantspillerne, nemlig at forsøge at ved løb mod mål komme ind foran forsvarsspilleren og holde højt tempo hele vejen mod mål for at bringe sig til en fordelagtig afslutning. Derudover har Sandra i ugens løb har arbejdet ihærdigt og blandt andet selv forbedret sig med et teknisk delmål, som blev aftalt mellem hende og trænerteamet.
Næste kamp
Næste kamp spilles lørdag den 25. september kl. 10.00 på udebane mod Lynge-Uggeløse IF. Spillerne håber på stor opbakning på sidelinien igen.
U 15 - 2 Topkamp i U15 række 1 og ugens spiller
U15-2 skulle lørdag til Skovlunde og møde BSF (Skovlunde og Ballerup er fusioneret) i et møde mellem rækkens øjeblikkelige nr. 1 (BSF) og nr. 3 (Hillerød). Hold 2 havde i ugen op til kampen forberedt sig på at være mentalt parat til at yde en toppræstation.
Fokus var derfor enkelt: klar fra start til at vinde! Fra start af gik pigerne ind og lagde krop i nærkampene og forsøgte at vinde det spillemæssige overtag. Vi forsøgte at spille bolden rundt og selvom det ikke flød helt fra starten af fik pigerne i løbet af de første 10-15 min. spillet sig ind og sad på kampen. Vi fik ikke tilspillet os de helt store chancer fra kampens start, men det var nu også okay, så længe vi var spilstyrende og BSF ikke kom til chancer.
Fra kampstart fik vores stærke defensiv lukket BSF angrebene grundigt ned, og deres forsøg på at sparke lange bolde frem blev effektivt pillet ned af et flot samarbejdende forsvar. Var der optræk til uro kunne den altid spilles tilbage til målmand Emma Beyer, som med kløgt tog del i kombinationerne med forsvarskæden, som derfra kunne igangsætte vores næste angreb mod BSF-målet.
Efter 20 min modtog Cecilia Engstrøm bolden på kanten af feltet efter et hjørnespark og Cecilia tog et træk ind i banen på kanten af straffesparksfeltet og sparkede et fladt spark med venstreskøjten ind mellem venner og fjender - ingen fik ram på bolden og den sejlede lige så flot ind i modsatte side af målet forbi en paralyseret målmand. 1-0. Hvem siger at det ikke kan betale sig at træne venstre ben?
I pausen skulle blot et par småting justeres, og i anden halvleg kørte Hillerød-maskinen særdeles flot. BSF-pigerne kæmpede flot, men de havde det svært i Hillerød-kombinationerne og måtte arbejde mere. Det blev blot til en enkelt halv chance til BSF i løbet af kampen, og fra starten af 2. halvleg kom Hillerød til flere og flere gennemspillede angreb, som til sidst udmøntede sig i et straffespark, som Cecilia sikkert satte ind.
Det skulle også blive til 3-0, da Signe Bannebjerg Skov efter en indlæg fra venstre side valgte at helflugte til bolden fra kanten af feltet med venstrebenet og satte den uden for den stakkels målmands rækkevidde. Så behøver vi vist ikke længere diskutere træning med det dårlige ben!?
Trænerteamet var særdeles tilfredse med pigernes flotte spil, og det skulle blive bedre endnu, da bolden efter fine kombinationer blev sendt af sted på venstre kant og efterfulgt af et flot tidligt indlæg, som i to omgange blev omsat til mål af Louise Gottlieb.
Det var ikke kun resultatet, men også det gode spil, som viser at holdet er på rette vej. Ydermere fik holdet yderligere to angribere i gang med målscoringen, så det tegner godt for de kommende kampe og placeringen i rækken.
Ugens spiller - Signe Nøhr Reimer

Et af vores fokusområder efter sommerferien og i særdeleshed de seneste par uger har været klar og tydelig kommunikation på banen. Signe har været dygtig til at tage dette til sig og får det brugt flittigt og godt både til træning og kamp. Med Signes tydelige kommunikation bliver det klart for alle på holdet hvor meget det betyder i spillet, og er med til at løfte resten af holdet på dette område. I kampen mod BSF tog Signe endda initiativ til at orkestrere at holdet kørte én af vores aftaler på standardsituationer endnu en engang, og fik det kommunikeret ud til hele holdet - flot! Det er sådan noget der gør trænerne glade - spillere, der tænker selv og finder løsninger undervejs i spillet.
Næste kamp
Næste kamp er på lørdag den 18. september mod Fremadnord.
U15 - Hold 1 - Elite Øst - Raklev
Atter en kamp mod en svær modstander, atter på udebane denne gang mod Raklev. Modstanderen kørte alt og alle over foråret og vandt Elite Øst suverænt, så vi vidste udmærket, det kunne blive svært.. Samtidig tabte Raklev sidste kamp til Brøndby, så vi kunne forvente et tændt Raklev-hold, og det var også hvad vi fik i hovedet.
Fra start tordnede det fysisk stærke Raklev-hold frem, og kørte os helt i bund. Bare 3.minutter spillet, en Raklev-spiller slipper fri på kanten, kommer til indlæg og bolden snittes i mål. Det var noget af en dukkert. Raklev fortsatte presset, det var godt nok trængselstider, men somme tider skal der bare lidt held til, så vender skuden. 7 minutter spillet og på et af vores sjældne besøg på deres banehalvdel, får vi afsluttet dog lidt svagt. Målmanden taber uforklarligt bolden og Nikoline er over bolden som en høg, og scorer sikkert. 1-1 og nogle af de lidt forsinkede tilskuere er gået glip af et brag af en start.
Det slog Raklev helt ud af stilen, nu er det os der styrer begivenhederne, og kampen er vendt helt på hovedet. Vi får lagt pres, og Raklev er nu tvunget til bare at losse bolden op, og håbe det bedste. Det er nu heller ikke så ringe en taktik, for de har nogle formidable angribere, så vores forsvar har virkeligt problemer, men det er os der sidder tungt på kampen, dog uden de store chancer.
30.minut - frispark til Raklev som tordner bolden i nettet. Føj for en dukkert lige som vi havde fat i dem, kommer sådan et modspil. Nu presser Raklev igen, og vi har det svært, men kan dog gå til pause uden yderligere scoringer.
2. Halvleg, Raklev er kommet friskt ud, mens vi hænger lidt med mulerne. Gevaldigt pres fra Raklev, de første 5 minutter er vi nærmest belejret i eget felt, og kan ikke engang få bolden sparket væk. Et tændt Raklev-hold der lugter blod, er en svær modstander, men vi rider stormen af og Mie disker lige op med en fantom-redning, bare for at markere, at vi også er på banen.
Måske blev det vendepunktet, for nu får vi gang i spillet igen. Bortset fra Brøndby er der ingen der kan matche vores kombinationsspil, og Raklev er nu i problemer. De forfalder nu til at sparke bolden langt væk hver gang de har chancen, og vi har styr på begivenhederne. Raklev slås for at bevare føringen, mens vores angreb nu flyder mod deres mål. I denne periode oplever vi også, at en Raklev-spiller fælder dommeren, naturligvis ved et uheld, men det var nu en ganske pudsig situation.
20. minut - Line glider igennem på højrekanten, og sparker hårdt og fladt. Bolden rammer stolpen ryger ud til en af vores som hamrer den mod mål - blokering på stregen og bolden ryger igen til en af vores, der fra ca 1 meters afstand kan se sit forsøg blokeret på målstregen igen. Så kan de vist ikke blive større.
10 minutter tilbage, trænerne ofrer en forsvarer og smider alt frem. Nyt forsøg, ny parering, bolden lander hos Anne, der resolut flugter på mål - Lige over men for pokker hvor var det en flot detalje.
Raklev er nu presset helt i bund og de kan dårligt sparke bolden væk, og belønningen kommer da også nu. På et mønsterangreb lander bolden hos Pernille, der hamrer den i nettet.
2-2 - Stor jubel - De sidste 5 minutter går vi benhårdt efter sejren, men som i Skovlunde mangler der lige lidt. Kampen ender 2-2 og det er vel egentlig også retfærdigt.
Stor kamp af begge hold, der med hver sine midler og våben havde sit overtag. Stadig fin forældreopbakning omkring 20 forældre tog den lange tur, og så kampen i den silende regn. Klasse.
Nørd tal (klik for at vise/skjule)
| Spiller | Antal kampe | Minutter | Antal mål (sidste kamp) | Antal mål (i alt) |
| Mie Brüel Holler | 4 | 70 / 280 | | |
| Rikke Jensen | 4 | 53 / 198 | | |
| Sarah Grønager | 4 | 70 / 280 | | 1 |
| Anne-Sophie | 4 | 70 / 258 | | |
| Emma Hedberg | 4 | 07 / 217 | | |
| Line Munk | 4 | 70 / 280 | | 2 |
| Anne Nielsen | 4 | 70 / 223 | | 1 |
| Pernille Hansen | 4 | 70 / 280 | 1 | 5 |
| Emma Dahl | 4 | 20 / 107 | | |
| Nikoline Andresen | 4 | 70 / 261 | 1 | 3 |
| Mathilde Larsen | 4 | 60 / 238 | | 2 |
| Maria Petersson | 2 | 00 / 107 | | 3 |
| Nanna Hvarness | 3 | 50 / 98 | | 1 |
| Emilie Søndergaard | 4 | 20 / 90 | | |
| Katrine Husted | 3 | 70 / 163 | | |
| Statistik | Sidste kamp | Alle kampe |
| Forsøg på mål (Os / Modstander) | 7/4 | 58/18 |
| Hjørnespark (Os/Modstander) | 3/4 | 19/6 |
| Off side (Os/Modstander) | 6/6 | 18/13 |
| Frispark begået (Os/Modstander) | 4/5 | 14/34 |
| Mål (Os/Modstander) | 2/2 | 18/7 |
| Spillede kampe | Resultat |
| Herlev - HGI Damefodbold | 1-13 |
| HGI Damefodbold - Brøndby | 2-3 |
| Skovlunde - HGI Damefodbold | 1-1 |
| Raklev - HGI Damefodbold | 2-2 |
|
U15 - Hold 1 - Elite Øst - Skovlunde
Endnu en kamp mod et af de formodet skrappe hold. For godt et år siden, også i Elite Øst, mødte vi samme sted Skovlunde og dengang fik vi groft sagt kæmpebank 6-0. Dengang havde vi næppe et skud på mål, men hvad kunne vores nye spændende hold så udrette i dag ?
Og svaret kom allerede i starten af kampen, for vi kunne faktisk udrette en hel del. Pigerne gik uimponeret til opgaven, og de kørte for fuld damp fra første fløjt. Angrebene flød af sted og vi lagde et massivt pres på Skovlunde, der slet ikke kunne slippe ud af fælden. Vi så slet ikke noget til Skovlundes sædvanlige spil, de sparkede bare væk og forsøgte at holde os væk fra målet.
8. minutter spillet, og Anne spilles fri på kanten af feltet. Hun ser lynhurtigt, at målmanden står for langt ude af sit mål, og sparker en høj dykkende bold ind i kassen. Jubel påbanen, jubel fra hvert fald den ene halvdel af tilskuerne. Genialt set af Anne og nu bliver det for alvor trængselstider for Skovlunde.

Nu kører kombinationerne for fuldt tryk, og vores midtbane gør stort set, som det passer dem. En storspillende Anne dirigerer iskoldt tropperne og Line og Pernille nærmest flænser modstandernes forsvar på fløjene. Vi kommer til masser af indlæg, masser af halve chancer, men lige den sidste aflevering, får vi ikke på plads. Så Skovlunde overlever presset, de får mere ro på og de begynder at spille med fysikken.

Om det er irritation over de mange frispark eller noget andet, er svært at se, men vi forlader nu det fremragende spil, og begynder at slås med Skovlunde. Det er en skidt taktik, for det har vi slet ikke fysik til, og vi bliver nu langsomt presset bagud og overlader det hele til Skovlunde. De kommer til chancer, men det er for det meste individuelle præstationer fra Skovlundes angribere, der er slet ingen sammenhæng og flow i deres spil. 20. minut - Lidt dårlig opdækning og Skovlunde nærmest presser sig igennem. Bolden lander midt for målet, hvor en Skovlunde spiller scorer sikkert.
Resten af halvlegen er nærmest en stillingskrig, med meget få chancer til nogen af siderne.
2. Halvleg - Skovlunde spiller hårdt og kontant, og vi får ikke gang i det flydende spil. Også svært når kampen hele tiden afbrydes af et frispark. Det er ikke en ond kamp, bare hård. Presset går nu lidt af og vi prøver at sende vores midterforsvarere frem, for at skabe forvirring og det lykkedes til fulde. 15. minut Anne-Sophie dribler fra eget forsvar forbi 5 modstanderen og afslutter, men desværre i sidenettet. Fantastisk tur af Anne-Sophie. Få minutter senere indlæg fra venstre og et gevaldigt klumpspil foran Skovlundes mål, men stadig 1-1.

Kort efter - en Skovlunde spiller slipper alene igennem, men Mie presser hende væk fra målet. Det kunne være gået galt. Nu sætter vi turboen til, nu vil vi have alle 3 point. Frispark ved kanten af feltet. Alle venter et direkte spark, men Anne-Sophie afleverer hårdt og fladt, men ingen får ram på den. Slutminutterne - Vi nærmest belejrer deres mål, vi giver alt, men til stor jubel fra Skovlunde ender det hele 1-1.
Flot flot kamp af vores piger, starten af 1. halvleg var fantastisk. Som partisk tilskuer må jeg erkende, jeg er lidt skuffet over Skovlunde. Næsten hele kampen var det lange spark fra forsvaret og så individuelle præstationer fra angriberne. Det gamle Skovlunde spil var helt væk. Det kan naturligvis være vores fortjeneste, men det kan vi jo passende få opklaret i returen.
Flot opbakning fra forældregruppen jeg tror vi var omkring 25 til stede.
Nørd tal (klik for at vise/skjule)
| Spiller | Antal kampe | Minutter | Antal mål (sidste kamp) | Antal mål (i alt) |
| Mie Brüel Holler | 3 | 70 / 210 | | |
| Rikke Jensen | 3 | 35 / 145 | | |
| Sarah Grønager | 3 | 70 / 210 | | 1 |
| Anne-Sophie | 3 | 70 / 188 | | |
| Emma Hedberg | 3 | 70 / 210 | | |
| Line Munk | 3 | 70 / 210 | | 2 |
| Anne Nielsen | 3 | 70 / 153 | 1 | 1 |
| Pernille Hansen | 3 | 70 / 210 | | 4 |
| Emma Dahl | 3 | 32 / 87 | | |
| Nikoline Andresen | 3 | 70 / 191 | | 2 |
| Mathilde Larsen | 3 | 70 / 178 | | 2 |
| Maria Petersson | 2 | 00 / 107 | | 3 |
| Nanna Hvarness | 2 | 18 / 48 | | 1 |
| Emilie Søndergaard | 3 | 20 / 70 | | |
| Katrine Husted | 2 | 35 / 93 | | |
| Statistik | Sidste kamp | Alle kampe |
| Forsøg på mål (Os / Modstander) | 8/5 | 51/14 |
| Hjørnespark (Os/Modstander) | 4/2 | 16/2 |
| Off side (Os/Modstander) | 0/1 | 12/7 |
| Frispark begået (Os/Modstander) | 3/13 | 10/29 |
| Mål (Os/Modstander) | 1/1 | 16/5 |
| Spillede kampe | Resultat |
| Herlev - HGI Damefodbold | 1-13 |
| HGI Damefodbold - Brøndby | 2-3 |
| Skovlunde - HGI Damefodbold | 1-1 |
|
U 15 - 2: Ingen kamp, men 3 point på kontoen
Det var med stor skuffelse for alle spillere og trænere, at vi fredag aften modtog besked fra FC Øresund, om at de ikke kunne stille hold mod Hillerød Damer lørdag den 4. september. Alle Hillerøds spillere var klar til kamp efter den sidste træning fredag aften og der var lagt i kakkelovnen til FC Øresund. Nu blev det i stedet til en skrivebordssejr på 3-0.
Forhåbentlig kan alle HGI spillerne holdes "sultne" til næste uges topopgør mod BSF fra Skovlunde - en kamp som alle ser frem til med spænding. Kampen spilles i Ballerup Idrætspark, lørdag den 11. september kl. 13.30.
Valget af ugens spillerprofil kåres næste weekend efter kampen mod BSV.
U15 - Hold 1 - Elite Øst - Brøndby
Topkamp i Elite Øst mellem HGI og Brøndby. Selvom der kun er spillet få kampe, kan man godt bruge det udtryk om kampen. Dels fordi begge hold lagde ud med storsejre, og dels fordi kampen udviklede sig til et brag af en kamp, der tydeligt viste at begge hold helt sikkert vil befinde sig i toppen af Elite Øst.
Brøndby kendte vi jo fra Kronborg cup, et komplet hold med meget hurtige fløje, med meget boldsikre spillere på alle pladser og med hurtigt og direkte pasningsspil. Dengang spillede vi 1-1 og vi forventede derfor alle en lige kamp.
I starten følte holdene hinanden på tænderne, vi prøvede at spille det flydende pasningsspil, mens Brøndby gik mere direkte til tingene. Første 10 minutter var derfor en meget intens affære, hvor holdene sloges om at få deres spil, til at gå op i en enhed.

10. minutter spillet. En Brøndby forsvarer slår en lang bold millimeter præcist lige over vores forsvar, til deres hurtige fløj, der går direkte mod mål. Mie kan ikke nå frem, selvom hun vanen tro ligger langt fremme, men parerer i første omgang forsøget, men ak ak returen ryger lige til en Brøndby-spiller, der triller den i mål. Surt for os, godt spillet af Brøndby.
3. minutter senere. Anne falder uheldigt ned på armen, og må forlade banen. Dobbelt surt for os med en udskiftning så tidligt. Det giver lidt forvirring og Brøndby slår omgående til og spiller igen i rummet mellem forsvar og målmand, og så står det 2-0 til Brøndby. Det er godt nok op af bakke lige nu.
Men pigerne viser nu, at de også kan fighte. Langsomt får vi etableret det flydende spil, langsomt æder vi os ind i kampen, og chancerne opstår, men desværre uden held.2 -3 gange er vi tæt på,, men ind vil den ikke. 29. minut Brøndby får en tilfældig chance, der i første omgang bliver pareret, men igen ryger bolden til en Brøndby spiller der afslutter langt ude fra. 3-0 nu ser det for alvor sort ud.
Men pigerne giver ikke op. Frispark lige over midten. Anne-Sophie tager frispark og lægger en perle af en aflevering i hovedet på Pernille, der flot header i kassen. Endelig en opmuntring. Stort pres fra os i slutminutterne, men ikke flere mål.
2. Halvleg, nu presser vi på for alvor. Brøndby er rystet, vi angriber med alt hvad vi har. 13. minut Mathilde fældes i feltet - tykt straffe. Enhver kunne se det, men dommeren havde en anden mening, og han bestemmer jo. Surt show. Minuttet efter får en Brøndby spiller en advarsel og ud i 10 minutter, nu strammer vi grebet. 22 minut - Nikoline fældes i feltet, men dommeren dømmer inddirekte frispark lige uden for feltet. Lige meget bolden trilles til Pernille som hamrer den i nettet.

Nu går vi efter udligningen, trænerne sender en forsvarer ud, og spiller med 3 bagude. Vildt pres men også kontrachancer til Brøndby. 2 minutter før tid, mønsterangreb ender ved Maria som skyder mod det lange hjørne, men målmanden får hånden på, og bolden rammer stolpen og går i spil igen.
Kampen ender 3-2 til Brøndby og tilskuerne prøver at få pulsen ned igen. Et brag af en kamp, der havde det hele. Pigerne og her mener jeg begges holds piger, kan være stolte af deres præstation, det var en mandfolkeindsats. Det er ingen skam at tabe til et godt hold og Brøndby er gode, men marginalerne gik generelt deres vej. Men vi vender frygteligt tilbage, der er heldigvis en returkamp i starten af oktober, der kan vi få revanche. Og hvis jeg kender vores piger ret, så får vi det også !!!
Nørd tal (klik for at vise/skjule)
| Spiller | Antal kampe | Minutter | Antal mål (sidste kamp) | Antal mål (i alt) |
| Mie Brüel Holler | 2 | 70 / 140 | | |
| Rikke Jensen | 2 | 48 / 110 | | |
| Sarah Grønager | 2 | 70 / 140 | | 1 |
| Anne-Sophie | 2 | 48 / 118 | | |
| Emma Hedberg | 2 | 70 / 140 | | |
| Line Munk | 2 | 70 / 140 | | 2 |
| Anne Nielsen | 2 | 23 / 83 | | |
| Pernille Hansen | 2 | 70 / 140 | 2 | 4 |
| Emma Dahl | 2 | 25 / 55 | | |
| Nikoline Andresen | 2 | 70 / 121 | | 2 |
| Mathilde Larsen | 2 | 68 / 108 | | 2 |
| Maria Petersson | 2 | 60 / 107 | | 3 |
| Nanna Hvarness | 1 | 00 / 30 | | 1 |
| Emilie Søndergaard | 2 | 20 / 50 | | |
| Katrine Husted | 1 | 58 / 58 | | |
| Statistik | Sidste kamp | Alle kampe |
| Forsøg på mål (Os / Modstander) | 12/8 | 43/9 |
| Hjørnespark (Os/Modstander) | 6/0 | 12/0 |
| Off side (Os/Modstander) | 0/6 | 12/6 |
| Frispark begået (Os/Modstander) | 5/13 | 7/16 |
| Mål (Os/Modstander) | 2/3 | 15/4 |
| Spillede kampe | Resultat |
| Herlev - HGI Damefodbold | 1-13 |
| HGI Damefodbold - Brøndby | 2-3 |
|
U 15 - 2: 2. kamp og ugens spiller
I første kamp for en uge siden mod Slagslunde-Ganløse fik holdet en langsom start på kampen, hvor holdet først rigtig vågnede op efter et straffespark efter 13 minutter.
I kampen mod Allerøds førstehold satte vi os for at være 100 % klar fra første fløjt. Der var derfor fokus på mental opladning allerede ved fredagens træning og når kampen så samtidig blev afviklet på Allerøds opvisningsbane kvitterede spillerne med at være klar fra start.
Holdet har i ugens løb arbejdet intenst med genpres ved boldtab, hvilket også var tema for kampen mod Allerød. Pigerne forvaltede kræfterne flot og fandt fra start god balance mellem at være aggressive og tålmodige, og i flere situationer fik vi rystet Allerød så massivt, at vi kunne erobre bolden og gå direkte mod afslutningsmulighed. Det lykkedes også midt i første halvleg, hvor Signe Bannebjerg Skov fik erobret bolden efter hårdt genpres i højre side. Signe sendte bolden ind i feltet, hvor Nanna Hvarness stod klar til at banke bolden i nettet til 1-0.
U15-2 har som spilfilosofi, at holdet vil eje bolden og dominere kampen. Pigernes gode teknik og spilintelligens kom flot til udtryk da Emilie Kjøller, Luna Laisen og Cecilia Engstrøm lavede legestue med 3 Allerød-piger: på et lille område spillede de bolden rundt i trekanter med tålmodighed og gode 1.berøringer indtil Allerød-pigerne var godt frustrerede. Episoden var et godt eksempel på hvordan kampen forløb: Allerød spillede på lange bolde, hvor de håbede at deres stærke og dygtige angribere kunne få et lucky punch. Hillerød spillede med tålmodigt opspil vekslende med direkte aktioner mod Allerøds mål.
Det blev vist igen ved målet til 2-0. Fra højre side af midtbanen spillede Madeline Jacobsen bolden Cecilia Engstrøm, der modtog bolden foran Allerøds felt. Cecilia driblede uden om Allerøds midterforsvarer og spillede bolden sikkert forbi Allerøds målmand.
De efterfølgende minutter bød på store chancer til både Sandra Nikolajsen, Louise Gottlieb, Signe Bannebjerg Skov og Nanna Hvarness, men det forblev ved en fortjent 2-0 sejr.
Ugens spiller på hold 2

Med en god indsat allerede i sidste uges kamp og en særlig god indsats gennem hele ugen har en pige skilt sig ud med kløgt og beslutsomhed i alle aktioner. Trænerteamet laver ofte øvelser, hvor pigerne selv skal opdage løsninger. Emilie Kjøller har i denne uge vist stor evne til at finde løsninger undervejs i spillet og formået at omsætte det til beslutsomt og konsekvent spil samtidig med at hun leverede et rigtig god indsats mod Allerød. Emilie Kjøller blev derfor valgt til ugens spiller.
Næste kamp
Næste kamp er mod FC Øresund på Selskov Stadion lørdag den 4. september kl. 12.00. Spillerne håber på stor opbakning igen.
U15 - Hold 1 - Elite Øst - Herlev
Udekamp mod Herlev, endelig kom Elite Øst i gang, og nu skulle vi se hvor vi stod når det blev alvor. Herlev har vi allerede mødt et par gange i år, vi vandt med lidt besvær 1-0 i foråret og vi slog dem klart 4-0 i Kronborg Cup, så det var med berettiget optimisme vi stillede op til kampen i silende regn.
Vi kom dog lidt skidt fra start. I de første minutter spillede vi faktisk ikke ret godt, måske skyldtes det regnen, måske skyldtes det at kampen blev udsat 1/2 time, men på trods af det, sad vi alligevel tungt på kampen og tillod ikke Herlev noget som helst. Det var dog ligesom, vi ikke rigtigt kunne få det til at flyde, der var flere boldtab, og afleveringerne sad ikke præcist som de plejede, men vi kom dog til mindre chancer, der alle blev brændt.
10 minutter spillet og en smart stikning fra forsvaret giver friløber til Nikoline. Nikoline runder elegant målmanden, men denne fælder hende på kanten af straffesparksfeltet. Direkte rødt kort. Nu er det for alvor op af bakke for Herlev.
Hvis det ikke før var spil til et mål, så er det nu. Spillet begynder nu at ligne de sædvanlige, og vi kommer til chancer. Herlev forsvarer sig bravt, men efter 26 minutter punkterer ballonen. Hjørnespark fra Maria, målmanden vil bokse væk, men bokser bolden i nettet. 1-0 til os nu skal den kamp lukkes. Minuttet efter kokser målmanden igen, og Nikoline siger pænt tak og scorer til 2-0.
30. Minut nu går det stærkt. Sarah går fra midten mod mål, og da ingen går til hende, stryger hun igennem uden at hilse, og scorer sikkert til 3-0. Minuttet efter blander Mathilde sig i løjerne, og skyder på stolpen, hvorefter bolden ryger over på den anden stolpe inden Nikoline tramper den helt ind. Måludvalget vurderede dog, at bolden var inde, før Nikoline kom til, så Mathilde krediteres målet.
I slutminutterne kan måldommeren slet ikke følge med. 3 hurtige mål fra Nikoline, Mathilde og Line giver os en føring på 7-0. Imponerende. 2. halvleg vi forsætter hvor vi slap. Først 2 hurtige mål af Maria, hvorefter vi skifter alle 3 angribere ud. Dernæst 2 glimrende mål af Pernille, det sidste på en smart hjørnesparkskombination, nu står det 11-0.
10 minutter tid har en Herlev spiller forvildet sig op til vores mål, og får til stor jubel fra Herlev bænken scoret. Man hørte Deres træner råbe "Nu har vi dem". God værksted humor må man sige.
Til slut laver Line en perle af et mål og Nanna slutter løjerne til 13-1. En god start kan man vist godt sige, men på en meget billig baggrund. Målmanden blev smidt ud, ja men selv med hende på mål, vil vi vinde komfortabelt. Herlev må nok se en svær tid i møde, mens vi kan kigge opad i tabellen.
Næste opgave er på søndag hvor Brøndby kommer på besøg. Brøndby vandt 13-0 over Damsø, så det bliver en spændende kamp.
Så stor kamp af pigerne og god forældreopbakning, tror faktisk vi var over 20 forældre, så det var en god start.
Nørd tal (klik for at vise/skjule)
| Spiller | Antal kampe | Minutter | Antal mål (sidste kamp) | Antal mål (i alt) |
| Mie Brüel Holler | 1 | 70 | | |
| Rikke Jensen | 1 | 62 | | |
| Sarah Grønager | 1 | 70 | 1 | 1 |
| Anne-Sophie | 1 | 70 | | |
| Emma Hedberg | 1 | 70 | | |
| Line Munk | 1 | 70 | 2 | 2 |
| Anne Nielsen | 1 | 60 | | |
| Pernille Hansen | 1 | 70 | 2 | 2 |
| Emma Dahl | 1 | 30 | | |
| Nikoline Andresen | 1 | 51 | 2 | 2 |
| Mathilde Larsen | 1 | 40 | 2 | 2 |
| Maria Petersson | 1 | 47 | 3 | 3 |
| Nanna Hvarness | 1 | 30 | 1 | 1 |
| Emilie Søndergaard | 1 | 30 | | |
| Katrine Husted | | | | |
| | Sidste kamp | Alle kampe |
| Forsøg på mål (Os / Modstander) | 31/0 | 31/0 |
| Hjørnespark (Os/Modstander) | 6/0 | 6/0 |
| Off side (Os/Modstander) | 12/0 | 12/0 |
| Frispark begået (Os/Modstander) | 2/3 | 2/3 |
| Spillede kampe | Resultat |
| Herlev - HGI Damefodbold | 1-13 |
|
U 15 - 2: Første kamp og ugens spiller
Så kom U 15 - 2 i gang med turneringen. Sæsonstarten var imødeset med stor spænding, på grund af den korte tid de nye hold har haft sammen efter at årgangene 96 og 97 er blevet slået sammen. Holdet spiller i række 1, som er rimeligt krævende og holdet stillede stort set stærkeste opstilling.
Holdet skulle lægge ud mod Slagslunde-Ganløse, som traditionelt har nogle gode 96'ere og som i sidste sæson sluttede blandt de bedste i række 1.
Kampen startede helt tydeligt nervøst og bar præg af at være første turneringskamp. Det lykkedes ikke HGI at blive spilkontrollerende fra starten, som ellers normalt er målet. Efter de første 10 - 15 minutter begyndte HGI dog langsomt at få mere og mere styr på spillet og fik spillet sig frem til et par 100 % chancer, der dog ikke blev omsat til mål. HGI sad på det meste af spillet indtil et straffespark til Slagslunde - Ganløse pludseligt afbrød den gode udvikling for HGI.
Straffesparket blev meget sikkert sparket ind i trekanten uden chance for målmand Emma Beyer. Caroline Vindelev måtte indkassere et gult kort for straffesparket og 10 minutters pustepause på bænken.
Med 10 spillere lykkedes det alligevel HGI at forsætte med at kontrollere kampen og det kom til flere store chancer i første halvleg, der dog ikke resulterede i mål.
Anden halvleg fortsatte, som første var sluttet med spildominans til HGI og det var tydeligt at det tærede på kræfterne hos Slagslunde-Ganløse. Et stykke ind i anden halvleg modtog Slagslunde-Ganløse et gult kort til deres træner for overtrædelse af reglerne for indtræden på banen. HGI's spildominans blev endnu med udtalt og HGI rykkede en spiller mere op på midtbanen. Det blev til rigtig mange store HGI chancer i anden halvleg efter gennemspillede angreb til Louise Gottlieb, Signe Nøhr Reimer, Cecilia Engstrøm og Signe Bannebjerg Skov, men det afgørende held manglede.
Det der under hele kampen lignede bedre kvalitet i spillet og klar overvægt i spillet til HGI, så med få minutter tilbage ud til skulle ende med et ufortjent nederlag. HGI skal roses for at blive ved at følge planen. Forløsningen kom dog med 3 minutter tilbage, hvor Cecilia Engstrøm fra midtbanen sendte endnu en frispilning af sted - denne gang til Madeline Jacobsen. Madeline tøvede ikke og sendte bolden fladt forbi målmanden til 1-1. Selv om Slagslunde-Ganløse have en stor chance, så forblev kampens resultat 1-1. HGI havde fortjent sejren.
Ugens spiller på hold 2
Efter kampen mod Slagslunde-Ganløse blev denne uges spiller på hold 2 kåret og i denne uge faldt valget på Cecilia Engstrøm.

Valget skyldtes først og fremmest indsatsten i kampen mod Slagslunde-Ganløse, hvor Cecilia efter en nervøs start langsomt spillede sig mere og mere ind i kampen på midtbanen både i nærkampene men fordelte også spillet rigtig flot og sendte rigtig mange gode afleveringer og frispilninger fra midten af sted til medspillerne. Cecilia medvirkede i høj grad til af HGI kom frem til rigtig mange gode afslutningsmuligheder.
Næste kamp
Næste kamp er mod Allerød lørdag den 28. august på udebane kl. 11.00. Pigerne håber på stor opbakning igen.
U15 - Hold 1 - Træningskamp mod Fremad Nord (U18)
Sidste træningskamp for hold 1 var mandag aften mod Fremad Nords U-18 hold. På forhånd var vi nogle, der var lidt betænkelige ved denne kamp, for på papiret lignede det lidt en overmatching. Groft sagt så kunne vores yngste være op til 4 år yngre end enkelte af modstanderne, og det måtte jo nødvendigvis gøre en forskel, men omvendt kunne det blive en kamp, vi kunne lære en masse af.
Fra start stod det nu også helt klart, at fysisk kunne vi slet ikke være med. Vores piger er jo ikke specielt store, men fodbold er jo heldigvis et spil, der kan spilles på flere måder.
Vores måde at gribe sagen an på var ikke overraskende, vi lod bolden gøre arbejdet. Med hurtigt kombinationsspil, masser af boldberøringer og markant tryk på modstaderne, kom deres fysiske overtag aldrig nogen sinde til sin ret. Vores spillere er utroligt boldsikre, så specielt midtbanen spillede bolden rundt på små område hele tiden lurende på en åbning, og når vi så mistede bolden, blev der straks iværksat et genpres og så kunne vi starte forfra.
Samtidig trak forsvaret højt op på banen og deltog aktivt i småspillet og vores angribere har jo power nok, til at udfordre nok så store modstandere, så spillet blev til et ikke voldsomt, men hele tiden markant pres på deres bagerste kæder.
Hele tiden blev mulighederne prøvet, hele tiden kom vi til mindre chancer, mens vi ventede tålmodigt på den helt store chance. Og da den så kom, var det naturligvis nok evigt udfordrende Nikoline der blev spillet fri, tog et enkelt træk o g scorede i det lange hjørne.1-0 til os, det så godt ud.
Fremad Nord løb meget og de løb meget forgæves. Når de endelig erobrede bolden, var de tvunget til lange bolde frem, men vores forsvar samlede hele tiden bolden op, og startede forfra. Det var imponerende flot. I slutminuttet bliver en spiller fældet og klart straffe til os. Nikoline eksekverer sikkert og vi går til pause med en 2-0 føring, og modstanderen havde kun haft en farlig chance som røg ved siden af. Klasse af pigerne intet mindre.
Anden halvleg og der skiftes meget ud. Samtidig har man byttet til den størrelse bold som U-18 spillere normalt bruger, og Fremad Nord begynder at få lidt greb om tingende. Men vi er hele tiden med, vi er på intet tidspunkt i alvorlige problemer, men har bl a et stolpeskud undervejs.
10. minutter spillet og der opstår en tilfældig chance som Fremad Nord udnytter. 2-1 og vi forventer nu et voldsomt pres, men det kommer aldrig. Vi lader fortsat bolden gøre arbejdet og forsvaret afviser alt hvis de får i hovedet. I slutminuttet har vi et glimrende kontraangreb, bolden ind til Nanna tæt under mål, og det er næsten altid garanti for mål. 3-1 til os, det er efterhånden svært at finde på nye positive ord.
En forrygende indsats af alle spillere, stærkt at man kan besejre ældre modstandere så overbevisende.
Næste opgave er så Herlev i Elite Øst mandag den 23.08. Det kan kun blive spændende.
U15 - Hold 1 - Træningskamp mod Himmelev
Lørdag formiddag mødte en flok forventningsfulde piger og nogle endnu mere forventningsfulde forældre op, til den første rigtige træningskamp med årgang 1996/97.
Naturligvis har der været Kronborg cup, men det var korte kampe hvor ferien endnu ikke var forbi, så nu begynder det at blive alvor.
Modstanderen var Himmelev, et hold der skal spille i Elite Øst Række 1, altså rækken lige under os, så det var absolut en modstander, vi for alvorlig kunne bruge til, at finde ud af hvor vi står.
Og lad mig sige med det samme, vi står rigtigt godt. Fra kampens start var der groft sagt kun et hold på banen nemlig os. Vi fortsatte fra starten de fine takter der blev vist i Kronborg cup, og kværnede derudaf i et forrygende tempo. Det fodbold der blev spillet her, var noget at det bedste der er vist længe.
Bare 7 minutter spillet og Pernille splitter Himmelevs forsvar med en genial aflevering. Nikoline glider elegant fri og udplacerer målmanden. Flot flot mål. Og det gode spil fortsatte. Midtbanen sad tungt på modstanderne, dejligt boldsikkert og forsvaret stod solidt og sendte konstant backerne fremad, og skabte overtals situationer overalt på banen. Angriberne boltrede sig så Himmelev kom sig simpelthen aldrig over det tryk, de var groft sagt ikke over midten hele 1. halvleg
2. Halvleg, i denne kamp spillede man 3 halvlege af 25 minutter, forsatte på samme måde. Der blev skiftet flittigt ud, så alle kom i kamp, men det gjorde ingen forskel på banen, vi kværnede dem ned. Hele tiden bølgende angrebene frem, hele tiden fandt man på nye løsninger, eneste negative var, at vi brændte lidt rigeligt med chancer. Lidt flere skud på mål, og det ville have blevet en målfest.
3. Halvleg og nu var Himmelev for alvor møre. 3. minutter spillet og Line glider igennem på højre fløj og brager den op i nettaget. Og flere og flere chancer opstod, men kun en enkelt scoring ved Pernille blev det til.
3-0 og en solid og flot indsats fra dette hold. Det lover altså godt for starten i Elite Øst.
Det her hold bliver svært at slå for nogen af de andre i rækken, så det kan godt være vi ikke bliver nr. 1 og det kan godt være vi ikke bliver nr. 2 eller 3, men så skal de andre hold godt nok være gode, så meget er sikkert.
Vi er mange der glæder sig til første kamp den 23.august.
U15 - Italy Cup

Stort set alle U15 pigerne er i disse dage i Italien, hvor de deltager i turneringen Italy Cup.
Indtil videre er det gået rigtig godt. Cheftræner Lars Bo Larsen udtaler, at "turneringen er rigtig god og har et meget højt sportsligt niveau."
Hold 1 er nået til slutspillet og skal spille om 3.-4. pladsen. Hold 2 har haft det svært, men fik i går endelig en sejr med i bagagen, da de spillede mod AB Tårnby i spillet om 13.-15. pladserne.
De sidste kampe spilles i dag fredag.
Link til resultater for U15 i Italy Cup
|