Sidst opdateret: 10-04-2011

HGI DAMEAFDELINGEN
Aktuelt
Forsiden - sidste nyt
HGI Damehold Oversigt
Kampprogram/Stillinger

Klubben
Kontingent
Bestyrelsen
Vejviser
Baner
    
 
 
Nyhedsarkiv- HGI Damefodbold

 
 

14/12 2009 Glædelig Jul og Godt Nytår til spillere, forældre og ledere

Fra bestyrelsens side vil vi gerne hermed sige tak for den massive opbakning som i og jeres spillere igen har vist - denne gang i forbindelse med den efterhånden traditionelle juleturnering. Dejligt at se pigerne kæmpe nogle intense kampe, hvordan U11 spillere er på hold med U-18 og trods denne store fysiske forskel bliver der taget hensyn til hinanden og endelig se trænerne deltage i spillet for at holde varmen :-))

Efter kampene i let frostvejr var der en fantastisk stemning blandt de ca. 100 spillere og 20 trænere, som samledes i klubhuset efter kampene og nød Jannis gode risengrød. Det var lige præcis den måde vi alle havde lyst til at afslutte året 2009 på.

Og igen demonstrerer i trænere overskud til også at hjælpe til juleturneringen. I dømmer kampe, tager material frem, serverer for pigerne og er med til at rydde op. Helt fantastisk opbakning, som vi i bestyrelsen sætter rigtig stor pris på.

Med disse ord vil bestyrelsen ønske alle en rigtig Glædelig Jul samt et Godt Nytår, hvor vi i klubben igen går ud og fastholder vores position som den bedste pigeklub på Sjælland :-))

Sportslig hilsen
Bestyrelsen
 


2/2 2009 HGI Damefodbold får besøg af U/19 kvindelandshold træner

Den elitesatsning, som HGI Damefodbold igangsætte sidste år, og som forløber planmæssigt - senest med en udtagelse af en spiller til U/16 kvindelandsholdet, betyder nu fint besøg på Hillerød Stadion.

På onsdag den 4. februar 2009, vil U/19 kvindelandsholdscheftræneren, Søren Randa Boldt, være at finde på Hillerød Stadion fra kl 17:00-20:00.

Søren Randa-Boldt vil overvære træningen af vore dygtige U/15 og U/18 spillere, og komme med gode råd og idéer til vores trænerstab.

Vi i HGI Damefodbold er meget glade for Søren's besøg, og det bliver bestemt ikke sidste gang, at Søren vil være med omkring nogle træningsaftener i klubben.

Efter træningen vil Søren og et udvalg af bestyrelsen i HGI Damefodbold tage en snak omkring fremtidige mål for klubben, og hvorledes den fremtidige elitesatsning kan koordineres med landsholdet i de to årgange.


Fra DBU's hjemmeside:

Søren Randa-Boldt ny U/19-kvindelandstræner

Søren Randa-Boldt erstatter Henrik Lehm som ny træner for U/19-kvindelandsholdet. Søren Randa-Boldt, der var assistenttræner under sidste års VM-slutrunden i Kina, kommer fra en stilling som talenttræner i Herfølge og tiltræder 1. august.


Søren Randa-Boldt (til højre) assisterede Kenneth Heiner-Møller og Per Nielsen under sidste års VM-slutrunde i Kina. Foto Anders Kjærbye.

--------------------------------------------------------------------------------


Det blev et kendt ansigt, der erstatter Henrik Lehm som ny U/19-kvindelandstræner.

Valget faldt på 36-årige Søren Randa-Boldt, der tidligere har været kraftcentertræner for Skovlundes 3F Liga-hold, og som sidste sommer assisterede Kenneth Heiner-Møller og Per Nielsen under kvindelandsholdets deltagelse ved VM-slutrunden i Kina.
 

 

 


 

Koncerthjælperfest 19. sep 2008

Tak for sidst !
Vi i styregruppen havde sat alle sejl til, for at få en rigtig god fest og
aften - og vi synes selv, at vi lykkedes godt med dette :-)

Håber I alle er enige med os ?

Stor tak til Jannie i køkkenet for den fine mad - jeg har snakket med
hende efterfølgende og overbragt en stor tak fra
alle deltagere til hende og hendes unge crew af hjælpere. Vi spiste 28 kg. kartofler og flere indtil flere køer - så de 125 deltagere i festen, vores 5 mands band og tryllekunstner havde god appetit denne aften.
Af våde varer røg der 10 kasser øl, 150 fl. vin og masser af Cult, Sodavand og Kildevand.....

Vi glæder os til koncertsæsonen 2009 - og håber selvfølgelig alle vi være med endnu engang. I løbet af aftenen fik jeg masser af tilkendelser om dette fra mange af jer deltagere....

Endnu engang tak for jeres indsats omkring de tre koncerter denne sommer !

Se billeder fra aftenen >>


Jens Kofoed
Formand

 


 

 

8/9 Oldgirls blev landsmestre

I weekenden blev der afholdt DGI's landstræf for 5 mands senior old girls, dette blev afholdt i Kolding.

Der deltog vi med et hold spillere af ukendt årgang ; )

Efter 1 uafgjort og 5 vundne kampe kunne vi kalde os landsmestre.

Holdet bestod af følgende spillere: Gitte - Anne - Jane - Bitten - Madsen - Ulla - Solveig - Pia V. -Hanne G. - Møller.

Holdkaptajn var Hanne H.

Holdleder var Pia J.

Massør var Alice.


TILLYKKE TIL OS.


 


 

24/2 Referat/historier fra Skolestævne den 23. februar

6. klassetrin blev vundet af Supertøserne (Kulsvierskolen) som i en spændende finale besejrede Hyperungerne (Byskolen) med 2 - 1. Nr. 3 blev De Boldglade Smileys (Hillerødholmskolen). På 6. klassetrin blev turneringens bedste spiller Caroline fra FC Babes (Kulsvierskolen), og det bemærkelsesværdige ved netop Caroline er, at hun kun går i 4. klasse og var med på et afbud!! Flot Caroline.

7. klassetrin blev for 5. år i træk vundet af Dream Team (Skanseskolen) som i finalen besejrede Chicksne (Ålholmskolen) med 1 - 0. Nr. 3 blev Chill (Kulsvierskolen). Turneringens bedste spiller på 7. klassetrin blev Anja Christensen, som stillede op for Chill (Kulsvierskolen).

Men også jubilæumsåret (10. gang stævnet blev afholdt) blev en stor succes.


Dette hold (billedet foroven) - Hyperungerne fra Frederiksborg Byskoles 6.a og 6.b solede sig lidt i selskab med ingen ringere end Kim Milton. De var dog lidt rystede over at stævnespeaker Carsten Werge lovede en fodbold til den der kunne ramme Kim Miltons kont. Hun tog det dog pænt, da ingen forsøgte.
Dette hold består af to HGI spillere, to KBK spillere samt en fægter og en håndspiller. De kæmpede sig hele vejen til finalen, hvor de måtte bøje sig i støvet for de stærke piger fra Kulsvierskolen, der vandt 2-0.
 

 


20/2 Fint besøg og masser af præmier ved skolestævnet


Lørdag d. 23/2 kommer Carsten Werge, Per Frimann og Kim Milton for at passe hhv. dommerbord og fløjte. De er der fra kl. 12.30.

Søndag d. 24/2 får vi besøg af A-landsholdsspiller og tidligere HGI’er Cathrine Paaske, der bl.a. vil skrive autografer.

Søndag d. 9/3 får stævnet besøg af A-landsholdsspillerne Anne-Dot Eggers og Sus Pedersen, der også skriver autografer.

Desuden vil der være 600 rygsække (sponseret af 3F) til uddeling og medaljer til samtlige deltagere.

105 hold bestående af i alt 650 spillere deltager i løbet af de to weekender, stævnet strækker sig over.

 


7/12  Hillerød Elite støtter HGIs pigejunior hold

Hillerød Elite Idræt har bevilget kr. 25.000,- specifikt til anvendelse af vores Pigejuniorhold, som igen i 2007 skal spille i Elite Øst rækken.

Pengene er givet af Hillerød Elite Idræt til to specifikke formål:

  • Et antal træninger inden sæsonstart indendørs 2007  i TopDanmark Hallen i Skovlunde/Ballerup

  • 20 stk. 3 måneders Fitness Kort (ubegrænset adgang) til det nye Fitness Center i Frederiksborg

De 7 klubber i Hillerød, som bliver støttet af Hillerød Elite Idræt i 2007 er:

Hillerød Judoklub, kr. 29.000,-
FIF Orientering, kr. 40.000,-
Hillerød Badmintonklub, kr. 42.000,-
HGI Bordtennis, kr. 65.000,-
Hillerød Jiu-Jitsu, kr. 15.000,-
FIF Atletik, kr. 30.000,-
HGI Damefodbold, kr. 25.000,-

udover disse 7 indgår Nordsjællands Håndbold og Hillerød Fodbold også i feltet af sponserede klubber i 2007

 


 6/3 Tildeling af HGi's Damefodbolds flidsplade 2005

Flidspladen går til en person, som gennem en meget lang årrække på beskeden og næsten selvudslettende vis har lagt mange kræfter i arbejdet omkring HGI Damefodbolds aktiviteter. Det gælder Tivoli Cup, skolestævner og andre stævner.

Det til trods for, at denne person ikke selv har - eller de sidste mange år har haft - nogen tilknytning til klubben.

Derfor påskønner vi i meget høj grad, at der lægges denne stabile, vedvarende og humørfyldte indsats for dagen.

Flidspladen for 2005 går derfor til: Flemming Holm Larsen.
 

 

 

Billedet: Flemming Holm Larsen modtager flidspladen ved generalforsamlingen d. 6/3-2006

 


31.1-2006

Konni Thulin fra Hillerød GI Damefodbold er af Hillerød Kommune blevet tildelt den fornemme titel af Årets Idrætsleder i Hillerød Kommune 2005

Prisen blev overrakt ved en cermoni på Hillerød Bibliotek i fredags d. 27. januar
Konni har i mere end 30 år været aktiv i Hillerød GI Damefodbold - først som spiller, senere på forskellige lederposter i de forskellige underafdelinger samt i en periode som Formand

Også posten som forpagter af vores cafeteria i vores gamle klubhus, har hun stået for
Under Tivoli Cup har det i mange år været Konni, som har været primus motor på at passe "vores" skole under stævnet, Hillerødholmsskolen.

I dag er Konni tilknyttet vores store Lilleputafdeling, som holdleder og træner

Om Konni kan det kort siges - at vi skylder hende en masse tak for de tusindvis af timer hun har arbejdet for afdelingen - altid med godt humør og aldrig bange for at gøre et stykke praktisk arbejde. Hun har og er altid fortaler for, at der skal være plads til alle spillere i vores klub - at fællesskab, trivsel og sammenhold går fremfor resultater, elite og egen præstationer.

Et stort tillykke fra bestyrelsen - det er velfortjent med titlen som Årets Idrætsleder 2005

Jens Kofoed
Formand for bestyrelsen



Konni er på billedet flankeret af Formanden for Kultur & Idræt i Hillerød Kommune, Ingo Hviid (til højre) og formanden for HSI Finn Jellingsø (til venstre)

 


 
1


 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Artikler