Sidst opdateret: 15-06-2006

HGI DAMEAFDELINGEN
Aktuelt
Forsiden - sidste nyt
Nyheder
HGI Damehold Oversigt
Kampprogram/Stillinger
Billeder

Klubben
Kontingent
HGI Kalender
Bestyrelsen
Aktiviteter
Vejviser
Baner
    
 
 
Beskeder - HGI Damefodbold


Elitetræning i Hillerød med U16 landsholdstræneren Danny Jung

Tirsdag aften havde vores initiativrige trænere arrangeret Elitetræning for 1. holds pigerne. Som gæstetræner havde de inviteret Danny Jung, DBU, som er landsholdstræner for U 16 pigerne og lad mig starte med at sige at arrangementet blev en forrygende succes.

Som nævnt var hele 1. holds truppen inviteret og desuden var der inviteret 6 af vores 97- piger, 6 piger fra Fremad Nord samt en enkelt fra hhv Ølstykke og Helsinge.

Så 30 forventningsfulde piger mødte op, og de blev bestemt ikke skuffet.

Danny startede med at inddele de 30 piger i 3 hold a 10 piger, til en gang let opvarmning sagde ham. Træningen gik naturligvis ud på at få gang i musklerne, men det primære mål med denne øvelse var, at træne i kommunikation gennem tale og kropssprog.

Ved hjælp af småbold, hvor de 3 hold spillede rundt med boldene, blev der varmet op og på strategisk rigtige tidspunkter, stoppede han spillet og gav nye retningslinier for næste øvelse. Det kunne f eks være at de ikke måtte sige noget når de spillede (svært for pigerne :-) eller at de skulle markere sig meget højt, og emnet kommunikation blev virkelig ført ud i livet.

Glimrende optakt, pigerne så virkelig ud til, at nyde tilværelsen.

Næste punkt var at opdele de 3 hold på 3 forskellige stationer. Den ene tog han selv og der øvede pigerne igen i småbold, men tilsat en mængde tekniske øvelser og taktiske finesser. Den anden station havde Lars Bo, hvor det primære mål var spil til fløjene, indlæg og skud på mål og den tredje station havde William, hvor man spillede på de helt små mål, med udfordringer, driblinger og teknik. Efter hver seance byttede holdene rundt, så hvert hold fik prøvet det hele. Det blev gået til den, og pigerne kom virkeligt til at svede, men det så ud til de fandt det enormt spændende og inspirerende.

Afslutningen var en træningskamp 11 mod 11, naturligvis med flyvende udskiftninger, så alle fik spillet, og der blev virkelig gået til vaflerne. Det var let at se, at alle pigerne, gerne ville vise hvad de kunne.

Så gik vi til aftensmad og efter denne, havde Danny Jung et glimrede foredrag om hvad det krævede at begå sig på Eliteplan. Pigerne fik mulighed for at stille spørgsmål og vi var vidt omkring med teknisk niveau, taktisk niveau, fysiske parametre, mental udstråling, X-factor (Fodboldmæssigt) og meget mere. Det var enormt spændende. Danny Jung er en rutineret ræv, der virkelig kan fange sit publikum, specielt 30 håbefulde piger, det var ganske enkelt glimrende.
Det hele sluttede 21.30 og jeg tror alle kan være enige om, det var en virkelig god aften.

Stor ros til trænerne for dette glimrende initiativ, stor ros til Danny Jung, der gjorde sit til at aftenen blev en så underholdende affære, og hyggeligt at møde andre piger, der normalt er vore konkurrenter under disse forhold.

Stemningsbilleder fra træningen